HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

492 Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

en meget uregelmæssig Mangekant, og et af dennes H jør­ ner faldt netop midt paa Kirkemuren. Ombygningen tog sin Begyndelse i Foraaret 1724. Men Planen maa være fattet tidligere; thi i 1722 var der gjort enkelte forberedende Skridt. Murmester Lars E rich ­ sen lagde i dette Aar et Fundament til Kirken i Slots­ graven, altsaa udenfor den gamle Mur; ligeledes lagde han et Fundament mellem »Kongens Cabinet og Corps de garde«, d. v. s. udenfor Portfløjen mellem Kongefløjen og Taarnet, saa at Fløjen ved Ombygningen kunde ryk ­ kes længere ud. Fløjen skulde ikke længere være P o rt­ fløj; der blev nemlig samme Aar brud t en ny Port gen­ nem Blaataarn, som derved fik en helt ny Funktion som Porttaarn. Foran Taarnet opbyggede Lars Erichsen en Vagtstue — den omtalte »Corps de garde« — og desuden maatte han mure Bropillerne til den nye Bro. I den An­ ledning blev alt Vandet i Slotsgraven udpumpet af Sol­ dater. Den gamle Bro og det foran den staaende Bin­ dingsværks Porthus blev fjernet, og ved samme Lejlig­ hed blev Kancelliets og Rentekammerets gamle Bygning ved Kanalen nedbrudt og Materialierne delvis anvendt til Slottets Reparation. Udgiften hertil var ifølge Kriegers Specifikation 1715 Rdl. Ernst havde derimod sluttet Kon­ trakterne med Lars Erichsen. Der blev tillige 16. April sluttet Kontrakt med Diderik Gercken om en stor Portal til den nye Slotsport; men den blev først færdig flere Aar efter. Den 30. Oktober kunde Kongen for første Gang køre over den nye Bro og gennem den nye Slotsport. Naar Trap og andre Forfattere taler om Kongefamiliens »Ind­ tog«, er det at tage Sagen lidt for højtidelig. Der har næppe været Tale om andet end en almindelig Indflyt­ ning efter et Sommerophold paa Frederiksbergs Slot eller om Hjemkomsten fra den aarlige Rejse i Provinserne, som Frederik IV foretog hvert Aar for at holde Mønstringer.