HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 491

han foretog den omtalte »Forandring« i Slottets Konge- fløj. Da der kun tales om Forandringer i Dronningens, Kronprinsens og Kronprinsessens Værelser, kan der næppe være Tvivl om, at Anledningen har været dels Hertuginden af Slesvig, Anna Sophie Reventlows Op­ højelse til Dronning 31. Maj 1721, dels Kronprins Chri­ stians Ægteskab med Prinsesse Sophie Magdalene af Brandenburg-Culmbach 7. August samme Aar. Bilagene til Regnskabet viser, at de fleste Penge blev anvendt til Værelsernes indre Udstyrelse i en mere moderne Smag. Blandt andet fik Auzoni 220 Rdl. for Stukkaturarbejde. Dronningens Lejlighed blev udvidet ved, at der blev ind­ rettet »Cabinet und Gemåcher« i Slotstaarnet (»det blaa Taarn«). De 2 »Angebåude« har vist været ganske smaa Tilbygninger; deres Beliggenhed fremgaar ikke af Regn­ skabet. En Ombygning af Kongefløjen har altsaa ikke fun­ det Sted i 1721; den er heller ikke senere bleven helt om­ bygget, men kun forhøjet, med en Etage. Der gøres i Regnskaberne en skarp Adskillelse mellem »Die Auf- bauung der 4 Flugeln« og »Die Verhohung der iibrigen 5 Flugeln«. Det er forholdsvis let at følge denne Sondring, da det første Arbejde blev gjort under E rnst’s Ledelse, det sidste under Kriegers. De 4 Fløje, som blev helt ned­ brudt og opbyggede fra Grunden, var Drabantfløjen, som laa i Kongefløjens Forlængelse mod Syd. videre mod Syd og Vest Kirkefløjen og Køkkenfløjen, og endelig den foran omtalte korte Fløj mellem Kongefløjen og det blaa Taarn. Det var knap en Tredjedel af Slottet, som saaledes blev helt ombygget, og med Undtagelse af Kirken var det Fløje af underordnet Betydning. De har maaske været saa brøstfældige, at de ikke kunde hjælpes med mindre Reparationer; Kirken skæmmedes desuden af et Knæk paa dens Ydermur. Slottets Grundplan var som bekendt