HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 477

unge Officerer — og som endnu hænger i Slotsforvalte­ rens Kontor. Efter 1732 skiftede Bygningen Navn, efter at Krieger havde bygget det lange Kavalerhus, som be­ grænser Ridebanen mod Syd; Bygningen ved Kirken kaldes nu Marskalhuset. Paa et langt senere Tidspunkt, i 1757, er ogsaa Orangeriet blevet ombygget til en »Mar­ schalls Stube und andere Bequemlichkeiten«; nu kaldes den sædvanlig Damebygningen. Den er forbundet med Slottet ved en Løngang. Kavalerbygningen paa Ridebanens Sydside er den sid­ ste af Kriegers Bygninger paa Fredensborg. Ogsaa her finder man morsomme Kapitæler med Elefanthoveder og Kong Christian VI.s Navnetræk. Der kan, som det fremgaar af det foregaaende, ikke være Tvivl om, at Krieger er Fredensborgs virkelige og eneste Bygmester. En anden Sag er, at man maaske ikke helt bør afvise den gamle Tradition om, at Kongen selv i Hovedtrækkene bestemte, hvorledes der skulde bygges. Frederik IV.s meget forstandige og paalidelige Historie­ skriver, Andreas Hojer, omtaler Fredensborg saaledes (II, S. 108): »Zu seinem eigenen Vergnügen erbauete der König zwischen Friederichsburg und Cronenburg ein prächtiges Sommerhaus, mitten im Walde, wo ehemahls Østrup lag, dessen Anlage von ihm selbst entworfen war«. Men det er et Spørgsmaal, hvor meget man skal lægge ind i de sidste Ord. Enhver fornuftig Bygherre maa jo aftale med sin Architekt, hvad han ønsker byg­ get, og det hænder ofte, at Bygherren har bestemte Øn­ sker med Hensyn til Enkeltheder; men det forringer paa ingen Maade Architektens Fortjeneste. Frederik IV.s In ­ teresse for Bygningskunst og Havekunst er sandsynlig­ vis blevet vakt og næret paa de to lange Udenlandsrejser, som han foretog i 1691—92 og 1708—09 med Italien som Maal. Paa den første var han ogsaa i Frankrig og maa have set Louis XIV.s lille Landslot Marly, der lige- 32