HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

476

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar

den ene til Portnerhus, den anden til Materialhestestald. Hermed synes det oprindelige Byggeprogram at være udtomt, og Sommeren 1724 hengik, uden at der blev be­ gyndt paa nye Bygninger. Men henimod Aarets Slutning blev der den 27. November sluttet en ny Kontrakt med Krieger om 9 nye Bygninger. De 6 af disse er mindre Bygninger i Forgaarden, hvoraf de to var bestemt til Stalde, de fire til »Corps de gardes«, Vagtstuer. De tre andre er derimod de anselige Bygninger, som begrænser Ridebanen mod Nord, med Kirken i Midten. Istedetfor at være »ein prächtiges Sommerhaus«, som Frederik IV.s Historieskriver Andreas Hojer kalder det, voksede Fredensborg efterhaanden op til at være et kon­ geligt Landslot med de mange dertil hørende »Depen- dancer«. En Slotskirke kunde altsaa heller ikke und ­ væres. Kriegers Kirkebygning er ret ejendommelig. Det er nærmest en Slags Centralbygning i den hollandske Barokstil, som Krieger gerne anvender, naar han kan gaa sine egne Veje. Han har her ikke behøvet at tage Hen­ syn til Generalbygmesterens patenterede Stil. Krieger yn ­ der tillige, som Fagaden af Moltkes Palæ i Bredgade viser, en fantasifuld Ornamentik i Viriduesindfatninger og andet Stenhuggerarbejde. I Kirken paa Fredensborg viser det'samme sig i Kapitælerne over Fagadens Pilastre, hvor Krieger paa en original Maade har forbundet Kon­ gens Navnetræk med Elefanthoveder. En gammel Tegning, som nylig er kommet til Natio­ nalmuseet fra Ledreborgs Arkiv, viser et Orangeri paa hver Side af Kirken. Det er maaske Kriegers første Tegning. Men hvor meget man end i Baroktiden satte Pris paa Symmetri, har man dog fundet, at eet Orangeri var nok, og den østlige Bygning blev indrettet til Ka­ valerhus. Saaledes er den betegnet paa de ældste P la ­ ner, som i 1729 blev tegnet af Lauritz Thura og hans Kammerat Holger Rosenkrantz — begge var dengang