HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

De københavnske Gilder og deres Grundejendomme

4 4 7

efter 1536 bestem te Christian III paany, at Kongen valgte Borgmestre og Raad. Raadmændene er sikkert stedse i det store og hele fremgaaet af Borgerskabets øverste Lag, der var Med­ lemmer af de højeste og mest ansete Gilder, og bestem t fastslaaet bliver dette i E rik af Pomm erns ovennævnte Brev. Gilderne kunde paa denne ind irek te Maade øve en ikke ringe Indflydelse paa Bystyret, men direkte tog de i København ikke Del i dette. Borgmestre og R aadmænd i København havde som Vederlag for deres Tjeneste adskillige Privilegier og Sportler. F ra 1553 er bevaret et »Registher p aa hves rennthe, som borgemester oc raadm end vtj Kiøpnehaffn h affue oc aarligen opberer till theris pro fitt«1), som gi­ ver en god Oversigt over Indtægterne, som de formede sig i Begyndelsen af Reformationstiden. Den lyder paa Nu­ tids Sprog saaledes: Først h a r hver sit F iskevand der om ­ kring Byen, dernæst hver sin Ager og Eng, dernæst op- bære de af hver Kræmmer, der staar ude med Kram , 1 P und Peber, dernæst af hver Skude, som gaar gennem Broen, 3 Sk., dernæst af hver Hest. som ud- og ind sk i­ bes, 2 Hvid, dernæst a f hver Arne Vin 1 Mrk., af hvert Fad P ryssing (01) 12 Sk., af hvert F ad Momme (01) 1 Mrk., a f hver Læst Pomm ersk 01 1 Mrk., dernæst Vejer­ penge, dernæst Maalepenge af Salt og Malt, af hver Læst 1 Vi Sk., dernæst T iendepenge af alt arveløst Gods i Byen, dernæst af hver Tønde Hamborg 01 8 Sk. og ligesaa af Israeløl, dernæst af hvert Skøde, som gaar paa Tinget. 3 Mrk. dansk og af hver, som bliver Borger, 1 Mrk. Adskillige af disse Indtægter var meget gamle. Vejer­ pengene skrev sig saaledes fra Vejerbodens Oprettelse i 1281; Skødepengene og Borgerskabspengene var sikkert ogsaa fra Byens ældste Tid. T ildelingen af Ager og Eng

J) K. D. II, Nr. 345.