HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

446 De københavnske Gilder og deres Grundejendomme Byens R a a d m æ n d nævnes, om end ikke ved Titel, allerede i den ældste S tadsret a f 1254, som om taler de Borgere, der h a r svoret at vogte Stadens Segl, men i S tads­ retten af 1294 kaldes de Raadmænd, og allerede i 1275, medens den ældste S tadsret var i Kraft, nævnes »Sager, som to Raadmænd bevidner«. Der kan vel ikke være Tvivl om, at R aadm andsinstitutionen h a r været til fra Købsta­ dens Oprindelse. Beretningen af 25. Marts 1292 om den Bestemmelse, som Biskop Johannes Krag havde tru ffe t sammen med Raadmændene om Indførelse af en S tads­ bog, nævner de tolv da fungerende R aadmænd ved Navn. Raadmændenes Antal h a r da allerede under den ældste Stadsret, saavel som langt ned i Tiden, været 12. Senere, før 1368, benævnes to af dem B o r g m e s t r e , men i 1526 forøgede Kong F rede rik I Tallet til 4 Borgmestre og 12 Raadmænd. I Begyndelsen blev de udnævnt af Biskoppen og aflagde Ed paa, at de skulde fo rvalte deres Embede ef­ ter Lov og Ret og kun aabenbare fo r Biskoppen deres hem ­ melige Vedtægter. Allerede da var de altsaa med B iskop­ pens Vidende et L a v med egen S k raa1). Senere er de valgte af Borgerne, men Valget m aatte godkendes af Byens Herre. E fter Kongens Overtagelse af Byen traad te han sik­ kert i Biskoppens Sted, som den, der godkendte Valget af Borgmestre og Raad. I Brevet a f 15. F eb ru a r 1422 om Lavene i sam tlige Købstæder, hvori det bl. a. bestem ­ tes, at ingen H aandvæ rker, men kun and re Borgere og Købmænd var valgbare, tilføjes det, at Borgere og Almuen ikke skal have Ret til at afsæ tte Borgmestre, m edm ind re det godtgøres for Kongen og han s Raad, »at de ikke er os og Købstæderne og Riget nyttige«2). I S t a d s r e t t e n a f 1 4 4 3 bestem tes, at Raadet supplerede sig selv; F re ­ derik I lod Borgerskabet vælge dets Medlemmer, men

*) K. D. I, Nr. 36. 2) K. D, I, Nr. 112.