HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Smaastvkker

4 2 6

Med Spisemesteren, Schelund, var der meget Vrøvl. Klage indløb paa Klage, og at det stundom gik varm t til, viser følgende Skrivelse fra Spisemesteren til Kommis­ sionen: For om m u lig i F rem tid en at kunde b live b efriet for flere ubehagelige Om stændigheder, som nu ad sk illige Gange er ind tru ffet, nød sages jeg til at g ive følgend e til K ende: T orsdag Aften d. 15. hujus kom Sem. Hans Christensen ind udi m ine Væ relser og uden m ig nogen bek end t Aarsag ud lod sig m ed ad sk illige grove Udtryk m od m in Kone, og form ed elst at jeg ikke var hjemm e, svarede hun b em eldte Sem. a ld eles in tet paa hans fornæ rm end e Talem aader, uden hun bad ham at gaa ind i Sp isestuen , og om han havd e no­ get at klage, han da desangaaend e v ild e h en v end e sig til sin e Lærere, hvorpaa han igen svarede m in Kone, at hun ej havde nød ig at være storagtig, ford i h en d es Mand havde væ ret V in­ tapper. Han kom atter igen Mandag A ften d. 19. hujus, da han i Sp isestuen ud viste en sæ rd eles vold som Foretagend e mod m in T jenestekarl, da han m ed fri V ilje og uden Aarsag slog b em eld te Karl i det ven stre Øje m ed Kanten af sin T in ta ller­ ken, saaledes at han nu maa gaa forbunden og af F rygt for ikke (!) at faa Kulde i saadan en Ovenskade paa saa farligt et Sted a ld eles ikke kan forrette sin T jeneste, hvad som han uden for Huset er p lig tig at gøre. Jeg v il da h erved udbede m ig og ganske v ist form ode, at jeg for denne P erson s grove og uan stæ nd ige B ebrejdelser im od m ig, saa v el som og m od m in T jenestekarl udøved e V old som h ed , gerne maa nyd e Sattisfaction . B laagaard, Ærb. d. 21. D ecbr. 1792. P. Schelund. Det endte med, at Spisemesteren blev afskediget og en Enke Gregersen antaget i Stedet for. De unge Mennesker udarbejdede ofte A fhandlinger om forskellige Em ner; disse blev sendt til Kommissionen. E t a f Medlemmerne, Bastholm, skriver klogt til Læ reren, at h an »med megen Fornøjelse havde læst dem; de over­ beviste ham om, at de unge Mennesker undervises til selv at tænke, og det er, efter m in Tanke, Hovedsagen. F o r­ stands-Kultu r er det vigtigste. Der savnes vel endnu a d ­ skilligt, f. Eks. noget af Lovkyndigheden for saavidt an- gaar Bondealmuen, noget af Theorien i Landøkonom ien, noget af N atu rh isto rien , noget mere af den alm indelige Historie, noget — noget etc., men hertil ud fo rd res flere Penge. Men jeg h a r den faste Overbevisning, at n a a r F o r­ standen ikkun er ble ven udviklet, kultiveret, opvakt til