HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Smaastykker 425 m indre de med T illadelse gik derind for at undervise og derved tjene lidt. Over Udgangstilladelserne blev der ført P rotokol. F ra Mikkelsdag til Paaske skulde de være h jem ­ me senest Kl. 7 Aften. Mellem 9 og 11 Aften skulde de i S tilhed gaa til Sengs, og ingen m aatte tage Lys med sig paa Sovekamrene. F rokosten indtoges Kl. 7, Middagen Kl. 12 og Aftens­ m aden Kl. 7. Undervisningstiden var daglig 5 Timer, fra 10— 12 Form . og 2—5 E ftm . 10— 11 R elig ion su n d erv isn in g i alle 6 Dage. 11— 12 Sk rivn ing (Mand. og T o rsd .). R egn ing (T irsd . og F red .). B ib elh ist (Onsd. og L ø rd .). 2 — 3 R ogstavering og Syllab ering for de smaa. 3— 4 Læ sning. 4— 5 Sang eller alm ennyttige Kundskaber. Fø r Kl. 10 Form . afholdtes der p rak tiske Undervis- ningsøvelser; 12 Børn af hvert Køn blev ud taget i Nabo­ laget ved B laagaard; de skulde være fri for at betale Skolepenge. Sem inariets Lærere førte Tilsyn med Børne­ skolen, og efter 1— lV2 Aars Ophold skulde de dueligste b land t Sem inaristerne udnævnes til Underlærere ved Barneskolen, »hvorved Undervisningens E nhed mere vil befordres«, og have en »liden Ducør« derfor. Her som and re Steder skete det, at m indre heldige E lem en ter kom med. Det var saaledes i 1792 »Kommis­ sionen særdeles ubehageligt at erfare Sem inaristen Ler- ches Klage over de ham frastjaaln e 4 Rdlr., men da det vil blive vanskeligt at udfinde, hvem der kan have be- gaaet saad an t Tyveri, og Undersøgelse derom vilde m ed­ føre Ubehageligheder, tro r Komm., at det for denne Gang bu rde bero med, at Tabet blev Sem inaristen af Sem ina­ riets Kasse godtgjort. Dette kunde bekvemmest ske, n a a r De vilde behage at betale ham disse 4 Rdlr. som af Dem selv, da de senere u nd erh aand en skal blive betalt af In- stitutets Fond«. Senere erfarede Kommissionen med Mis­ fornøjelse, at Sem inarist N. N., Søn af Sølvpop N. N. her i Staden var bleven overrumplet, da h an var i Fæ rd med at ransage en af sine Medsem inaristers Kommoder, hv o r­ til h an i Forvejen havde taget Nøglen. Han m aatte saa rejse.