HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

355

L andsbyerne u n d er København i Fortiden

D yrkn ingsm aaden for Københavns Jo rder var noget forskellig. Bryggervangen og Vognmandsvangen blev dyrket i to Aar og hvilte derefter eet eller flere Aar. Samme Brug havde Halvdelen af Borgemester og Raads Vang. medens den øvrige Halvdel blev besaaet hvert Aar. »Ryd- vangen« blev dels dy rket i to Aar med eet Aars Hvile, dels i tre Aar med to Aars Hvile. Byernes Vange var igen delt i m indre Dele, der i Markbogen kaldes Aase, disse var saa atter delt i lange, smalle Strim ler, der kaldtes Agre. Ordet Aas anvendes dog m ind re hyppigt paa de c. 100 Aar yngre U dsk ift­ ningskort, hvor m an mest h a r b rug t F lertalsfo rm en Agre. Som Eksempel kan anføres, at i Valby Bougnehøyds Vang var der 17 Aase med ialt 248 Agre, i samme Bys W lffuegauffs Vang var der 15 Aase med 227 Agre. I den ene Rughave, som intet særligt Navn havde, var der 3 Aase med 40 Agre, og i den anden, som kaldtes Liugse- høys Mark, var der 14 med 162 Agre. Dette bliver paa hele Byens Mark tilsamm en 49 Aase med 677 Agre. Det samlede Areal af disse Agre udgjorde 636 Tdr. Land. Men paa Byens Mark var der mange Steder, der ikke egnede sig til at blive pløjede; p aa disse kunde der i det Aar, da den øvrige Mark blev besaaet, avles 3% Læs godt Hø og 3% Læs m indre godt Hø, i M arkbøgerne k a l­ det Mosefoder. Desuden kunde der i den ene Rughave hvert Aar avles l l 3/8 Læs godt Hø, sam t i en indhegnet Enghave 48 Læs godt Hø. Byens H artko rn var efter den gamle Matrikel 101 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. 1 Alb., efter den nuvæ rende er det c. 143 Tdr., det er altsaa blevet sat be­ tydeligt op, hvad tildels skyldes, at det gamle H artko rn var særlig lavt, da den Jo rd, der brugtes og hvilte lige længe, blev takseret lavere end den Jord, hvor m an a n ­ vendte 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile. Byens hele Areal er c. 1032 Tdr. Land. P a a Brønshøj Mark var der 41 Aase med 409 Agre sam t desuden 20 Agre paa P ræ st