HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

354

Landsbyerne onder København I Fortiden

Byerne i Brønshøj Sogn havde 1682 hver 3 Marker eller Vange, der dog ikke altid var lige store, selv om de m aaske oprindelig h a r været det; dog havde i Husum den tidligere Hovedgaard tillige to Kobler eller Vænger for sig selv. Disse Vange, der i Markbogen ofte betegnes som Bygvang, Rugvang og Fælled, blev, som det var Skik i Trevangsbruget, dy rket i 2 Aar og hvilte derefter i eet Aar. i hvilket de hen laa til Græsning for Byens K reatu ­ rer. Det første Aar saaede m an i den bedste Del a f J o r­ den Byg og det næste Rug, i den daarlige eller langt fra Byen liggende Jord. der sjældent eller aldrig blev gødet, saaede m an Havre. Det var dog ikke al Jord, der kunde taa le denne kraftige Dyrkningsm aade, disse Agre, der i gode T ider næppe h a r været saa mange, gav m an da længere Hvile, for nogle enkelte i 6 eller i endnu flere Aar. I Valby havde m an derimod kun to Vange, i hver af dem var dog en m indre Del indelukket til en Rug- have til Dyrkning af denne Kornsort. De fo Vange blev afvekslende besaaet eet Aar med Byg og hvilte derefter ogsaa eet Aar med Undtagelse a f en lille Del af Jo rden, der hvilte i 3 Aar. I de to Rughaver saaedes der hvert Aar Rug, dog fik ogsaa her nogle faa Agre 3 Aars Hvile. I Vigerslev var der ligeledes to Vange, der det ene Aar blev besaaet med Byg og hvilte det næste Aar. desuden var her to »Indlykfcer«, som blev dy rket hvert Aar, det ene Aar med Byg og det næste med Rug og ingen Hvile fik. H avre saaede m an her ligesom i de øvrige ’Byers Marker i den daarlige Jord. 1 Simdbyøster og -vesfer havde man kun een Vang. der ingen Hvile fik. I disse Byer var der tillige en Del Jo rd . ind taget fra deres Overdrev, for nogle Gaardes Ved­ komm ende 1 Td. Land eller mere, hvori blev dy rket Kaal. I de øvrige Byer var der kun lige den nødtørftige Kaaljord.