HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

3 2 0 Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarbundrede

Hovedbygningen. Thura har haft Øje for, at det smukke Perspektiv ikke burde spærres af en Portbygning. Kronprins Frederik ha r kun benyttet Sorgenfri et Par Somre. Efter Thronskiftet i 1746 fik han Raadighed over meget større Sommerslotte, bl. a. Fredensborg, og han overlod da, som Thura fortæller, Sorgenfri til sin Tante, Enkefyrstinde Sophie Caroline, en Søster til Enke­ dronning Sophie Magdalene. Den nye Hovedbygning, som Thura i 1756 opførte for Enkefyrstinden, har i højere Grad end det ældre Slot et Ydre, der svarer til dets Bestemmelse som en landlig Sommerbolig. Bygningen ha r kun een fuld Etage; det øverste Stokværk er blevet til en Mansardetage. Klokkespiret virker særlig ud tryks­ fuldt; det m inder noget om de smaa Spir, som man i Ba­ roktiden satte over mindre Kirker, som Citadelskirken og Reformert Kirke i København, og Thura motiverer det jo selv med, at Klokken skulde kalde til Gudstjeneste om Søndagen. Men selv uden denne Anvendelse er Taarnu r og Klokke jo meget passende paa en større Gaards Ho­ vedbygning. Det er Havesiden, Prospektet viser. Til den modsatte Side mod Alléen har Bygningen ligesom sin Forgænger to lidt lavere Sidefløje, oprindelig med Valmtage. Ogsaa i Værelsernes Inddeling holdt Thura sig nær til Anord­ ningen i det gamle Slot. I Midten er der en stor Sal, som gaar gennem hele Husets Bredde. Man kom altsaa di­ rekte ind i denne Sal uden at passere nogen Forstue. Ganske lige saadan var det paa Hirschholm. Nu tjener den store Glasveranda, som Meldahl ha r tilbygget paa Gaardsiden, som Vestibule. Paa hver Side af Salen er der et større Værelse, der nu benyttes som Dagligstue og Spisestue; de øvrige Værelser er temmelig smaa; dog har Kongen for faa Aar siden skabt sig et stort Arbejdsvæ­ relse i den nordlige Sidefløj ved at slaa 3 smaa Værelser sammen.