HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede 3 1 9

skulde danne en Enhed, og det var almindeligt, at Archi- tekterne sørgede for begge Dele. Haveanlæg blev lige saa vel som Bygninger udført efter Tegning; man har endnu adskillige saadanne Haveplaner bevaret fra denne Tid. Der var ved Hoffet og i de højeste Kredse en levende Interesse for Haveanlæg; ved den nye Have paa Frede­ riksberg med de store Terrasseanlæg foran Slottet havde Kongen selv givet Eksemplet; Kongen sørgede tillige for, at dygtige unge Gartnersvende blev sendt til Udlandet for at lære Havekunsten, hvorved de ofte tillige fik Kend­ skab til Bygningskunsten. Saaledes blev Johan Cornelius Krieger, den senere Overlandbygmester, i 1705 sendt til Holland og andre Lande, og i 1723 blev Niels Eigtved paa samme Maade sendt til Udlandet. Før Rejsen var de begge Gartnersvende i Frederiksberg Have. Da Carl Ahlefeldt døde i 1722, var han meget for­ gældet, og alle hans Ejendomme maatte sælges, for saa vidt de ikke hørte til Grevskabet. Hans store Gaard paa Kongens Nytorv, det nuværende Hotel d’Angleterre, kom i Overjægermester Friedrich v. Grams Besiddelse, og Sor­ genfri blev i 1725 solgt til Storkansler Ulrik Adolf Hol- stein, Frederik IV.s Ungdomsven og betroede Minister. Det er ham, som Thu ra kalder »Græve af Holst«. Han solgte snart efter »Sorgenfri til Kongen, og Slottet var der­ efter i en lang Aarrække kongelig Ejendom. I 1743—44 blev det istandsat af Thura i Anledning af, at det skulde være Sommerbolig for Kronprinsen (Frederik V), som i December 1743 holdt Bryllup med Prinsesse Louise af England. Ved samme Lejlighed opførte Thura de to endnu bevarede Vinkelbygninger nede ved Indkørselen, hvor der tidligere stod et lille Porthus. Den ene var et Domestikhus, den anden en Staldbygning; i de to frem­ springende Fløje var der Vognremiser. De to Bygninger virker i al deres Simpelhed baade fornemt og indtagende; imellem dem ha r man fri Udsigt gennem Alléen op til