HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby—København

2 8 3

huggede i Blodbadet ved V e r d e n , og faa Aar senere gik det decimerede Folk under Frankeraaget; i store Ska­ rer blev de flyttede bort fra deres Land til nye Boliger i det fjærne Elsass, og kun en faatallig, spredt og kuet Be­ folkning blev tilbage i det hærgede Sachsland. Endnu længere med Vest boede F r i s e r n e . De havde efter Udvandringen til England, hvori ogsaa fri­ siske Stammer deltog, faaet frit Raaderum paa den folke­ tomme Kyst, og i Tiden omkring Aar 500 danner de sig nye frisiske Riger langs Vesterhavet fra Weser til Schelde. Friserne var fra Arilds Tid kraftige og modige søfa­ rende Folk, der for i Viking og Handel paa Kysterne vi­ den om. I Modsætning til deres Naboer mod Øst havde de i Aarhundreder staaet under R o m e r n e s Herredøm­ me og var derfor ikke upaavirkede af den romerske Ci­ vilisation. De nye frisiske Riger, som var opstaaede efter Ro­ merherredømmets Sammenbrud, kom ikke til at leve i Fred ret længe. Allerede i den sidste Merovingertid paa­ førte F r a n k e r n e dem Krig, og i 692—94 erobredes be­ tydelige Dele af det sydlige Frisland. I 734 var Friserne i alt væsentlig undertvungne og Kristendommen bredte sig, særlig fra Bispesædet i den gamle Romerby T r a je c - t um, nu U t e r t (Utrecht). D o r e s t a d , lidt øst for Utrecht ved Leckfloden, blev nu en hurtigt opblomstrende frankisk-frisisk Handelsby. Frankiske Retsforhold blev indført1) og frankisk Mynt blev udmyntet i selve det erobrede Omraade; allerede fra 690-Aarene var Dorestad et fast Myntsted2). Paa Grund af deres romerske Fortid viste Friserne sig i langt højere Grad end Sachserne i Stand til at tillempe sig efter den frankiske Kultur. Fra Dorestad gik de frisiske Købmænds »Kogger« J) Ph. Heck. Die altfriesische gerichtsverf. p. 400 ffg. 2) Hooft v. Iddekingen. Friesl. en de Frieszen in de middeleeuwen. 19*