HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby— København

282

i 855 valgte til Plads for en Kirke. A a r h u s blev Biskops­ sæde i 948. Den Gang var V i b o r g allerede en bety­ dende Handelsplads. O d e n s e omtales i 987 og Roskilde omtrent samtidig. R i n g s t e d er allerede nævnt i den ældre Edda. H e l s i n g b o r g omtales i Nials Saga ved 970 og L u n d omkring Aar 1000. K ø b e n h a v n synes nævnt under sit ældste Navn Havn i 1043. Alle disse Byer er paa de Tidspunkter, da de nævnes faktisk bestaaende. Om de derimod var Købstæder, hvor- naar og hvorledes de blev det, er derimod fremdeles et ubesvaret Spørgsmaal. Naar vi imidlertid erindrer, at det, der gør Byen til Købstad, først og fremmest er Handel og Marked, Køb­ mænd, som bringer og henter Varer, da ligger det nær at spørge: Hvem var da disse Købmænd, hvorfra kom de, og hvor drog de hen, og hvorledes var Forholdene i deres Hjemland? Det er saa heldigt, at vi kan faa et klart og utvetydigt Svar. Paa den Tid, da vore gamle Købstæder første Gang træder frem paa Historiens Blade og adskillige Aarhun- dreder før, boede V e n d e r n e og andre slaviske Stam­ mer, ukultiverede Bondefolk, paa de nordtyske Kyster fra Øst og helt hen i Vagrien til Omegnen af det senere Ly­ bæk. Vest for dem levede et gammeldags og upaavirket Samfund, nemlig den Rest af de nedertyske S a c h s e r e , der var bleven tilbage efter Udvandringen til England. I Holsten boede den nordligste sachsiske Stamme, H o 1 1 s a- t e r n e , spredt, næsten som Nybyggere i det skovrige Land. Fra ingen af disse Folkestammer var der Kultur­ impulser at hente. I den sidste Del af den Periode, hvorom Talen er, var Sachserne end ydermere udsat for voldsomme Krige med Karl den stores mægtige Hære. Et helf Tiaar, fra 772 til 782 varede den ulige Kamp. Saa blev de i Hobetal ned-