HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort 203 Det var de store Grundgravninger langs Købmager- gade — da man i 1860 anlagde Gadens Hovedkloak fra Skindergade til Højbroplads — der ved Løjtnant S. Fritze’s for sin Tid dygtige Undersøgelser afhjemlede Tilstedeværelsen af et Vandløb langs det udgravede Ter- rain (Industrif. Kvartalskrift 1861, S. 65—73). Mærke­ lig nok fik man først herved Blikket aabent for Køb­ mager gade som Byens gamle Grænse mod Øst, om end denne Gadelinie alene ved sin Stilling og Bue set fra almen-topografiske Regler er typisk for en tidlig-middel- alderlig B y r i n g — ja tilmed er den eneste tilbagevæ­ rende Strækning, hvor Saxes »urbs« spores, og hvor Fo r­ mens Oprindelighed er bevaret i de senere Gadeanlæg. Tager man en Passer og lader Købmagergade danne en Del af Periferien i en Cirkel, vil Centret for denne ramme det Sted, hvor den ældgamle Adelvej (Hærstrædet) løb fra Øst ind til Byens Torv med det ældste Raadhus. (Dette laa vis å vis Frue Kirke paa Sydsiden af Klædeboderne.) Og lader man Periferien løbe rund t med samme Radius, ram ­ mer man paa Stadens modsatte Led den ældste Befæstning ved St. Clemens Kirke (nedbrudt i 16. Aarh.) og videre ned mod Vartovs østlige Del. Tydeligere synes det ikke, at Købmagergade kan manifestere sin Oprindelse som den ældste Østervold. Hermed være ikke sagt, at den matematiske Cirkel har været Forbilledet for Fæstnings­ ringen. Absalons Ringmur paa Slotsholmen har som be­ kendt vist sig at have Karakter af en Oval. Tilmed maa Anlæggeren af en Fæstningslinie om Byen have taget et vist Hensyn til Terrainforhold, Vandløb etc., samt draget fortificatorisk Fordel af disse sidste, saaledes som det skønnes at have været Tilfældet ved Købmagergade. Betydningen af denne Gades Bue som Afhjemling for den ældste Østervolds Beliggenhed og Form forstær­ kes yderligere ved Formens Overførelse paa den østfor beliggende Parallel-Gade, det ældgamle Pilestræde, der 14*