HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Smaastykker 557 Tilløbet af Mennesker har uden Tvivl været stort, da det efter Datidens Forhold imponerende Lys fra den mørke Kolos bredte sig langt ud over Byens maleriske Vrimmel af Gavle og knejsende Tage; thi Lygten maalte sine 12 Alen i Omkreds, 5 i Højde, og var sammensat af 56 Lam ­ per. Hver af disse slugte Vs Pægl Tran, og bag dem var der anbragt blankt polerede Messingplader, saa Lyset ret kunde brillere. »Pharus« h a r antagelig staaet sin Prøve, idet det konstateredes, at dens Straaler rakte 5 Mile ud over Søen, og den 13. April berøvede man derfor atter Rundetaarn dets nye Prydelse, som firedes ned og transporteredes til Kvæsthuset, hvorfra den den 25. s. M. førtes pr. Skib til Skagen1). Efter en kortvarig Glansperiode sank Runde­ taarn atter hen i Mørke og stilfærdigt Stjernekiggeri, me­ dens Fyrlygten paa sin Vagtpost paa Jyllands nordligste Spids slet ikke synes at have været Opgaven voksen (jfr. Olavius: Beskr. over Skagen, 1787, 24 f.).

8. Indskriften over Universitetsbygningens Indgangsport. Af C. BEHREND.

Universitetsb3rgningen, der havde lidt meget ved Bombarde­ mentet 1807, genopførtes efter Tegninger af P. Malling fra 1831 og indviedes 13. Oktober 1836. Indskrifteu, der da sattes over Hoved­ indgangen: »Coelestem adspicit lucem« (den skuer op mod det him ­ melske Lys), skyldes, som det fremgaar af nedenstaaende smukke Brev, den teologiske Professor M a t t h i a s H a g e n H o h l e n b e r g (1797 — 1845).2) Brevet er stilet til Universitetets daværende Rektor Profes­ sor Dr. theol. Jens Møller. K iøbenhavn 30. Novbr. 1832. Med Hensyn til Inscriptionen paa Universitetsbyg­ ningen — som det forekommer mig hensigtsmæssigt at tage til særskilt Betænkning og skriftlig Forhandling for­ inden den endelige Bestemmelse derom tages — tillader jeg mig foreløbigen, da derom paa Tegningen er fremsat !) »Københavnske danske Post-Tidender«, 1750, Nr. 18 f., 30, 34. 2) Brevet findes i det Kgl. Biblioted Ny Kgl. S. 4°—3000.