HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

SMAASTYKKER.

7. Rundetaarn belyst. Af HUGO MATTHIESSEN.

I Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup den 26. April 1923 havde Magistraten haft den gode Idé at smykke Rundetaarns øverste Murkrone med en straa- lende Krans af elektriske Pærer. I den mørke, regntunge Aften virkede Taarnets Masse mægtigt og imponerendé i Skæret af den Lysring, der som en Orm af Ild snoede sig om dets Tinde, og da dette Festarrangement gjorde megen Lykke hos Københavnerne, gentog man det i Juli Maa- ned samme Aar til Ære for Regensen, da denne ærvær­ dige Genbo fejrede sit 300aarige Jubilæum.1) Det var imidlertid ikke første Gang, at det gamle Taarn, hvor Astronomerne forhen spejdede efter fjerne Kloder, fik Lov til selv at flamme som et Fyr over Byen; thi fuldt belyst tiltrak dets Top i Aaret 1750 mange Aft­ ner i Træk de undrende Københavneres Blik. Skagens »gamle Fyrtaarn« opførtes 1745, og den der­ til forfærdigede, nye, saakaldte »Pharus eller Søe-Lygte« blev 2. Marts 1750 møjsommeligt hejst op paa Runde­ taarns Platform, for at man — inden den indskihedes til sit Bestemmelsessted — kunde forvisse sig om, at den nu ogsaa var i Stand til at »præstere den forventede Fffect«. Den 6 . Marts 1750 kunde »Kiøbenhavnske danske Post-Tidender« — som »Berlingske Tidende« dengang hed — meddele sine Læsere, at man den foregaaende Af­ ten havde prøvet den store Fyrlygte, og at den Dags Af­ ten fra Taarnets Top paany vilde brænde over Staden. Ogsaa i Anledning af Regeringsjubilæet 15. Nov. 1888 var Taarnet illum ineret med Lys i Vinduerne (velvilligt meddelt af For­ fatteren Carl C. Christensen). l )