HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Grev Mogens Friis’ Palæ

540

Browns Fallit blev Gaarden solgt til Pakhusforvalter Ole Christensen, som ejede den i en lang Aarrække lige til sin Død. Skødet er tinglæst 22. December 1788, altsaa samme Dag som Skøderne til Ove Malling og Hansteen; men Købet ligger ogsaa her længere tilbage; thi 2. April 1788 lod Christensen afholde Brandtaksation, hvorved Bygningerne vurderedes til 15,000 Rd., ganske det samme Beløb som Hjørnestedet blev vurderet til, da Justitsraad Hansteen havde købt det. Ole Christensen etablerede sig som islandsk Købmand og antog Tilnavnet Olsen for efter de højere Klassers Eksempel at bære Faderens Navn. E f­ ter hans Død (7. November 1819) var hans to Døtre eneste Arvinger. Den 5. Juli 1830 blev der tinglæst en Skifte- udskrift herom, og derefter solgte de to Jomfruer Olsen den 26. Juli Gaarden til Agent Eggert Christian Busch for 15,946 Rd. Det var opadgaaende Tider, og 28. Maj 1832 blev Ejendommen vurderet til 33,000 Rd. Men Busch maaJiave gjort daarlige Forretninger; thi 29. August 1842 blev Ejendommen udlagt til Kreditkassen for Husejere for 14,500 Rd., hvilket antagelig har været Prioritetens Be­ løb. Kreditkassen sad med det overtagne Pan t i 5 Aar; først 6. December 1847 blev Gaarden solgt til den be­ kendte Storhandelsmand E tatsraad Theodor Su'hr for 31,000 Rd. Suhr boede der dog ikke selv; han blev boende i sin Ejendom paa Gammeltorv (Nr. 22), som var hans Hjem i 40 Aar; i Huset ved Frederiksholms Kanal havde han som Lejer den bekendte Læge Professor Horne- mann til 1855 og derefter Gehejmekonferensraad P. G. Bang, som var hans juridiske Konsulent. Efter E tatsraad Suhrs Død gik Ejendommen sammen med den største Del af Formuen over til den af ham og hans Hustru oprettede Familiestiftelse, som fik Skifteudlæg 2. Februar 1860, men allerede 8. Juli 1861 solgtes den til Brændevinsbrænder Cand. pharm. Anton Brøndum, som boede her til sin Død i 1873. I Tidsskriftet »Borups Højskole« har Pastor