HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
Grev Mogens Friis’ Palæ 539 paa omtrent 2 Tønder Guld (200,000 Rd.), som han havde tjent som Faktor under det asiatiske Kompagni. Han satte Pengene i Jordegods, idet han købte det Lindøn- croneske Stamhus, som var overgaaet til fri Ejendom. Men det var jo kun rimeligt, at han ogsaa købte sig et Palæ i København ligesom de adelige Godsejere. Jacob Brønnum Scavenius døde i 1820; men Ejendommen maa derefter have tilhørt Enken (f 1825) og hendes Bo; thi først 19. Februar 1827 finder vi en ny Ejer, Højesterets- advokat og Justitsraad Frederik Wilhelm Treschow. Ti derne var nu igen daarlige, og Treschow betalte kun 13,800 Rd. for Ejendommen. Faa Aar efter, 28. April 1832, blev den ved Brandtaksation vurderet til 25,000 Rd. I næsten et halvt Aarhundrede var Palæet nu i den Treschowske Families Eje. Højesferetsadvokaten, som efterhaanden havde naaet Toppen af Rangstigen som Gehejmekonfe- rensraad, døde 2. April 1869, og 26. April blev en Skifte- udskrift læst som Adkomst for hans Adoptivsøn Kam merherre Frederik Vilhelm Treschow til Brahesborg. Denne døde imidlertid samme Aar, og Palæet tilhørte 'der efter i en Aarrække hans Enke. Den 4. December 1871 blev som Adkomst læst en Skifteudskrift, at Andrea Bjørn Treschow født Rothe sidder i uskiftet Bo. Efter Fru Treschows Død i 1885 skødede Boet Palæet til Hofjæger mester Mogens Christian Greve Krag Juel Vind Friis for en rund Sum, 100,000 Kroner. Skødet er tinglæst 26. Juli 1886. Ogsaa blandt Lejerne har der været bekendte, ja endog berømte Mænd. Adam Oehlensohlæger boede der i 5 Aar (1842—47), som man kan se af Københavns Vej viser. Nogle af hans Tragedier (Amleth, Kjartan og Gudrun) maa være skrevne her. / Den anden Ejendom, Frederiksholms Kanal Nr. 24, som i Grev Friis’ Tid var forbundet med Hjørnestedet, ha r en noget mindre vidtløftig Historie. Efter Firmaet J. &W. 37*
Made with FlippingBook