HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

532

Grev Mogens Friis’ Palæ

ningsmand, som arbejdede meget for private og som Re­ gel tog hele Arbejdet i Entreprise; Barchmann havde købt Grunden af ham, og det er naturligt, at han har benyttet Lejligheden til at anbefale sig som Bygmester. Huset er ganske vist ikke i den Stil, som vi kender fra andre Værker af Ivrieger; til hans sikre Arbejder hører Kirken og Kavaherboligen paa Fredensborg, det ældre Frydenlund, de nu forsvundne Laurierhuse ved Rosen­ borg (hvor nu Garderkasernen ligger) og Moltkes Palæ paa Hjørnet a f Dronningens Tvergade. Men disse Byg­ ninger er indbyrdes saa forskellige, og Erieger viser en saadan Opfindsomhed og Lyst til at forsøge sig i forskel­ lige Stilarter, at det ikke er umuligt, at han ogsaa har be­ nyttet den hollandske Barokstil, som paa den Tid endnu var almindelig ved Privathuse. Ganske sikker er denne Bestemmelse naturligvis ikke; der kunde nemlig ogsaa være Tale om Stadsbygmester Nicolai Banner Matthiesen, som for øvrigt var Kriegers Svoger. Spørgsmaalet vil først kunne afgøres, naar der bliver oplyst noget mere om Banner Matthiesens Virk­ somhed i det hele, 'hvilket maaske ikke er umuligt. Som Stadsbygmester har han vistnok nærmest været tilsyns­ førende; men han var tillige Søetatens Husbygmester og maa have bygget en stor Del af de Bygninger, som i Christian VFs Tid blev opført paa Nyholm, maaske ogsaa det store »Hovedmagasin« paa Gammelholm, som brændte i 1795. En systematisk Gennemgang af Admirali­ tetets Protokoller i Rigsarkivet vil formentlig bringe Klar­ hed over dette Spørgsmaal; jeg kan foreløbig kun angive et Udgangspunkt. Det var i 1735, at Banner Matthiesen afløste J. C. Ernst som Søetatens Bygmester; men allerede Aaret før havde Søetatens Generalkommissariat sikret sig hans Medhjælp. Der skulde dengang bygges et nyt Bryg­ hus, og dette Arbejde var saa stort, at det rnaatte fordeles paa de to Aar 1735—36; og da der nu »til at formere