HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Grev Mogens Friis’ Palæ 531 velse, er, at Fløjen mod Kanalen betegnes som Hoved­ bygningen; tilsyneladende er den længere Façade mod Ny Kongensgade med Porten i Midten Hovedfaçaden, men kommer man ind i Huset og gør sig bekendt med dets Plan, ser man, at Beskrivelsen er ganske rigtig; Fløjen mod Kanalen er den dybeste og indeholder de fle­ ste Opholdsværelser; mod Ny Kongensgade er derimod den vestlige Halvdel, Porten medregnet, mindre dyb og indeholder for neden to Stalde. Ser man nøjere til, op­ dager man Staldvinduerne, men Façaden er paa en højst mærkelig Maade camoufleret, saa at det ser ud som om der ogsaa i den vestlige Halvdel er Kælder og to Etager ligesom i Hovedfløjen. I Virkeligheden er der ingen Kæl­ der, men en Mezzanin over Staldene. Bygmesteren har derved opnaaet, at Huset baade til Kanalen og til Ny Kongensgade har faaet en regelmæssig, symmetrisk ind­ delt Façade, som man yndede det i Baroktiden; men der er deri noget uægte, som kunde tyde paa, at det ikke er nogen særlig fremragende Architekt, der ihar bygget Hu­ set. Hvem der har været Barchmanns Bygmester, ved man ikke; det kan sjælden oplyses ved private Bygninger; men Tidens første Architekter, Thura og Eigtved, er af flere Grunde udelukkede. De var jo begge Hofbygmestre og byggede sjælden for private; desuden var den Stil, som Barchmanns Hus er bygget i, sandt at sige noget forældet paa denne Tid. De smalle Pilastre, hvis Forkrøpninger fortsætter sig op i Frisen og Hovedkransen, minder om Bygninger fra Christian V’s Tid; det er den Stil, som Lambert van Haven benyttede, f. Eks. ved Frelsers Kirke paa Christianshavn, den saakaldte hollandske Barok eller hollandske Klassicisme, som har en vis Tilknytning til Palladio og er temmelig forskellig saavel fra den italien­ ske. Barok som fra den franske »Hofbarok«, der kom her ind i Landet under Christian VI. Det kan tænkes, at Byg­ mesteren har været Krioger; han var en dygtig Fo rret