HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

488

Kastellets Marketenderier

først til Virkelighed i 1847—48, ved hvilken Lejlighed hele Stokken samtidig blev forsynet med Fodsokkel; mu­ lig stammer det herfra, at der i en af dennes Stene ud imod Gaden findes indhugget: »1848 F. VII.«. F ra 1. Juli 1844 blev Kastellets Marketendere ansat til Næringsskat af Københavns Kommunalbesty­ relse; Sagen gav Anledning til en større Korrespondance mellem Københavns Guvernør, Generalkommissariats­ kollegiet og Danske Kancelli, hvilket sidste 9. Okto­ ber s. A. resolverede, at det ikke kunde fritage dem for Næringsskat, »og det saa meget mindre, som de ses til­ lige at drive Handel med adskillige Vareartikler«1). Ved den store Indkvartering i Begyndelsen af Tre- aarskrigen erklæres det for umuligt for Marketenderne at bespise en saa stor Styrke; mere end højest 500 Mand kunde de ikke overkomme2) ; imidlertid var det allerede Dagen forud bleven befalet fra Krigsministeriet, at der skulde tildeles hver Mand, der ikke kunde blive bespist paa en Kaserne, et dagligt Tillæg af 4 Sk.3), og 22. Juni s. A. udvidedes Ordren til, at Middagsmaden i Mar­ ketenderierne ikke maatte koste mere end 6 Sk., af hvilke den kgi. Kasse betalte de 4 Sk.4). I Januar 1850 forlangte Arméens In tendantur en E r­ klæring fra Kastellets Marketendere om, til hvilken dag­ lig Betaling der maatte kunne leveres Middagsmad m. m. til Slaverne sammesteds, beregnet efter et fra Stokhuset affattet Spisereglement. Af Kommandantens Svar den 8. s. M. fremgaar det, at Slaverne i Kastellet nyde en langt bedre Forplejning end Stokhusslaverne, hvilket er en Følge af, at Kastelsslaverne »bestandig hensidder i Kul­ den« (!), og derfor »behøve en større Mængde Fødemidler end andre«; at forringe deres Kostportion vilde blive be­ tragtet som en ufortjent Skærpelse af deres Straf, da de*) Rehder. 193. 2) Korrespondancebog 24. Marts 1848. 3) Reh-

der. 438.

4) Indk. Skr.