HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder

317

den, der gør »Gærd«, skal »rede Gildehuset med Hynde og Klæder og Maj og Græs om Sommeren, og om Vinteren med Lys og Kul og Ved«. Men Stævnernes Højtidelighed understreges yderli­ gere af den Omhu, hvormed der værnes om deres Vær­ dighed. Hertil sigter f. Ex. Reglerne for, hvorledes der skal drikkes. Det hedder herom i Kjøbenhavns Bagersvendes Skraa for 14031): »Naar vi drikke tilsam­ mens, da skal ingen Broder anden tildrikke tværs over Bordet. Hvo, som det gør, han give en Hvid Penning, men er der Gæster, dem maa man tildrikke, hvo som vil og Ret gøre, hvo som vil, men Brødrene skulle drikke hverandre retsinniges om til«. »Hvilken Broder spilder saa meget 01 for sig paa Bordet, at han eller Skafferen kan det ikke bedække med sin Haand, han skal give to liibske Penninge«. Endelig kan anføres af Kjøbenhavns Remmesnideres Skraa fra 14602) : »Hvo som spyr eller noget deslige urent gør i Lavshus eller i Gaarden eller teer sig ukvemmelig med sin Ende eller kalder nogen Skalk, Horsøn, Tyv eller Forræder, bøde en Td. 01 til Brødrene og en Mark Vox til Messen. . . .« Men selv efter at enhver Højtidelighed var vegen bort fra Gilderne og Lavene, hvad der jo faldt af sig selv efter Reformationen, fastholdtes Maaltidet og Drikkelaget som en væsentlig Bestanddel af Stævnerne. For Haandværks- lavenes Vedkommende forsøgte Christian IV ganske vist gennem de systematiske Lavsskraaer, der udstedtes fra 1622 af, at gennemføre, at Stævnerne skulde holdes »fa­ stende og foruden al Drik«, men det er ogsaa en kendt Sag, hvor ringe et Resultat han havde, baade i denne og andre Henseender, med sine Reformer af Lavene. Der existerer næppe en Lavsbog fra denne Periode, uden at den er fyldt med Beretninger om alle de Tønder 01, der *) C. Nyrop: Lavsskraaer II. S. 8. 2) Smst. II. S. 159.