HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder

316

foldigheds Gilde af 1447, der som bekendt endnu lever i det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Bro­ derskab1). Kompagniets aandelige Formaal bestod i tre Gange om Aaret, ved Jul, Fastelavn og Pintse, at »begange« alle afdøde Brødre og Søstre med 3 Messer. Hver Broder og Søster, der afgik ved Døden, skulde lige­ ledes »beganges« med Messer og Ofre. Her er et af de oprindelige Hovedpunkter, og at denne Mindelse af de afdøde har været noget af det vigtigste for Gilderne, er der ingen Tvivl om. Fra først af nøjedes man imidlertid ikke med Messer og Ofre i Kirken. Fra andre Gil­ der (bl. a. St. Knud i Malmø) ved vi saaledes, at de af­ dødes Navne læstes højtideligt op i Gildet »for det høje Bord for Skraaherren og Oldermanden«. Paa denne Vis kom man i aandelig Berøring med de døde, knyttedes sammen med dem og de omgivende levende til en Helhed. De aandelige Stævners Forberedelse foregik derfor ogsaa med stor Omhu. Den varetoges af »Gærdemæn- dene«, der baade skulde fremskaffe de nødvendige Spise- og Drikkevarer og sørge for Gildehusets Udsmykning. Derom hedder det f. Ex. i Skraaen for Trefoldigheds- gildet i Odense fra 14762) »Item skulle fire Brødre og Søstre den samme Tirsdag gøre Brødreskabet en Kost hver, og de skulle fly os Hus, Ild og Lys og give os Mad, gode Bøster og Vildbrad og en god fersk Ret og dertil Smør og Ost og frit Brød og Sennop, og dem skal faaes Korn af Gildets til at brygge os godt 01 af, om de ej ville gælde derfor, naar Brødreskabet samles paa fastende Stevne . . . . « I Roskilde Smedes Skraa af 14913) hedder det mere detailleret om Udsmykningen af Gildehuset, at 1) Skraaen er aftrjitt i C. Nyrop: Danmarks Gilde og Lavs- skraaer fra Middelalderen I. S. 713 ff. 2) C. Nyrop: Gildeskraaer I. S. 741. 8) Smst. II. S. 206.