HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

310

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

Jagtlitteraturen paa hans Oldefaders Tid (»den samme Gud, der har skænket os Kongerne, har forbeholdt disse Hjorten som det mest fuldkomne og agreableste af alle Dyr«), indførte atter Parforcejagten i al dens ridderlige Raahed, og medens Egnen om Jægerspris havde været hans specielle Jagtrevier, mens Faderen levede, begyndte nu atter Jægersborg Dyrehave at genlyde af Hundeglam og Valdhornets Toner.1) I hvilken Grad Kjøbenhavnerne var optagne af de kgl. Jagter i Byens Nærhed, viser en liden Historie, over hvilken »man amuserede sig meget i Kompagnierne« i Slutningen af September Maaned 1750. Fredag den 18. havde det Rygte udbredt sig, at en overmaade stor Hjort, som var bleven forvildet paa Jagten, skulde — forfulgt af 7 Jagthunde »en Svite« — have retireret sig ind ad Nørre Port, forbi Orangerihuset ved Rosenborg og ud i Kastellet, hvor den var bleven fanget i en af Gravene. Da Grunden til Rygtets Opkomst blev bekendt, kom Lat­ teren. Hele Historien indskrænkede sig til, at en vel­ voksen Gedebuk, der havde absenteret sig fra en Stald ved nævnte Byport, var bleven forfulgt af en Flok Gade- hunde og havde søgt en hurtig Retirade langs Volden2). F ra Høsten 1752 — samme Aar som Frederik V’s andet Giftermaal havde fundet Sted i Juli — beretter Jomfru Biehl en Episode fra Eremitagen, der meget vel kan h a r­ monere med den Modvilje, som Kongen da nærede mod Juliane Marie. Selv om Historien ikke skulde være helt korrekt, giver den alligevel et godt Billede af, paa hvilken x) Frederik V bestilte en Gang hos Guldsmed Jagenreiter 50 Valdhorn, sagtens til Jagten. (C. Thrane. Fra Hofviolonernes Tid. 1908). De v a r til Jagten, hvilket ses af Jagtregnskaberne. Vald­ hornet forlokker ogsaa Hjorten: »Den har et fint Øre og holder saa meget af Instrumenter, at den, selv naar den jages, undertiden brat standser og nærmer sig Hundene for bedre at høre Hornet.« (L’ecole de la chasse. 1763). 2) Berl. Tid. Nr. 76 (21A>) 1750.