HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

241

at blive fritaget for sin Plads blandt de 32 Mænd, »siden ieg ey nieere derudi kan med Fornøyelse eller agter at giøre Tieneste«. Det var kun en mager Trøst, naar han til sin Mandatnedlæggelse føjede Kravet om, at hans for­ skellige Skrivelser skulde tilsendes de 32 Mænd, »paa det de kan faae Sandheden at vide, den de ellers ikke har eller kan indsee«, samt tillige ønskede en Efterfølger der »ey allene paa Stadens Beste bør see, men og paa Staatens i sær, som er det heele og almindelige«. Baade i Magistraten og blandt de 32 Mænd har man sikkert aandet lettet op. Nogen Grund til Begejstring fore- laa dog ikke. Trods Barfreds mange Kanter og utvivl­ somme Stridbarhed var Udelukkelsen et Overgreb og Vidnesbyrd om Modstandernes Hensynsløshed. Selv in ­ denfor Flertallet synes man da ogsaa at have været ilde berørt. I det sidste afgørende Møde d. 15. December 1766, var der i hvert Fald 3 af Medlemmerne, Brygger Mandix, Hørkræmmer Hulegaard og Grosserer Cramer, som næg­ tede at medunderskrive Forsamlingens Godkendelse af hans Udtrædelse1) . Eftertiden vil have endnu vanskeligere ved at undskylde de 32 Mænds Optræden og maa opfatte den hele Episode som et af Vidnesbyrdene om, at Struensee 5 Aar senere kunde have god Grund til at rydde op og sætte Forholdene i ny Skik.

l) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 103.