HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
239
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
Disse Forventninger blev ikke opfyldt. Ingen af Parterne var tilfreds rned Udfaldet. Selv- folgelig havde de 32 Mænd først og fremmest Anledning til at være nedslaaet over Nederlaget. Heller ikke Bar- freds Glæde var dog ubeskaaret. Rimeligvis har han b it tert beklaget sin Forsømmelse ikke at fremlægge Korre spondancen med Magistraten og fortrinsvis heftet sin Op mærksomhed ved, at han ikke havde opnaaet Erstatning eller Procesomkostninger. Begge Parter var dog fornuf tige nok til at opgive Appel til Højesteret, de 32 Mænd med 15 mod 7 Stemmer1), og Barfred i en længere Skri velse til Magistraten2), i hvilken han hverken lagde Skjul paa sin delvise Skuffelse over Udfaldet eller forsømte at lange ud efter sine Modstanderes »usandfærdige nærgaa- ende Beskyldning«. Alligevel fandt man Paaskud til nye Kævlerier. Flertallet ønskede, at Barfreds Genoptagelse skulde foregaa i Stilhed og næsten umærkeligt, medens Vinhand leren krævede en officiel Meddelelse, der kunde besegle Modstandernes Ydmygelse. Som sædvanlig under slige Mellemværender blev Ret og Uret sammenknyttet i en ulø selig Knude; som sædvanlig kom Opponenten i det lange Lob tilkort overfor Majoriteten. Til Mødet d. 31. Januar, hvor Appelspørgsmaalet skulde afgøres, var Barfred ikke bleven tilsagt. Til den følgende Forhandling d. 3. Februar modtog han Indby delse, men afslog at efterkomme den, forinden han fra Magistraten havde faaet officiel Besked, at Appel var op givet og Dommen anerkendt3). I de følgende Maaneder fortsattes Spillet. Til Mødet d. 28. April sendte man ingen Tilsigelse til Barfred4) ; efter Flertallets sikkert lidet op
1) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. 81/i 1766. Fol. 56. 2) Dat. 18/i 1766. Indført smstds. Fol. 57 f.
8) Smstds. Fol. 57 f. 4) Smstds. Fol. 58.
Made with FlippingBook