HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

218

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

sætningerne ogsaa var bleven ført indenfor selve Magi­ straten — under Sagens Forløb var Minoriteten i denne Forsamling efterhaanden vokset til 5 Medlemmer — var et yderligere Tegn paa hans svækkede Position. Ogsaa under Kampene indenfor Københavns Bystyre er det vanskeligt at fastholde Sympatien for den stridbare Vinhandler. Ganske vist kan hans Initiativ og Uafhængig­ hed, hans skarpe og løbske Tunge ofte virke velgørende paa Baggrund af hans Kollegers selvbehagelige Værdig­ hed og træge Konservatisme. Det maa ogsaa erindres, at hans forskellige Sammenstød med Flertallet af de 32 Mænd faldt paa et Tidspunkt, da han endnu var Herre over sin Voldsomhed og ikke var bleven den bitre Kvæ­ rulant, med hvem ethvert Samarbejde var umuligt. Uhel­ digere var det, at han aldrig var ængstelig ved at indtage Standpunkter, som faldt i Traad med hans personlige øko­ nomiske Interesser. Barfreds Ønske om at opnaa Løn for det omfattende Arbejde, der paahvilede Brandforsik­ ringens Direktører, var i og for sig lige saa legitimt som hans Iver for at bevare den indbringende Forpagtning af Raadhusets Stadskælder. Alligevel var det en lidet flatte­ rende Baggrund for hans Kamp for Brandforsikringssocie­ tetets Selvstyre og Uafhængighed. Hans Bestræbelser for at give Interessenterne Del i Formuen understregede Fo r­ holdet og fik let Karakteren af en lavtliggende Appel til de snævreste økonomiske Interesser. Heller ikke under sin sidste Konflikt med Flertallet blandt de 32 Mænd undgik han Skinnet af først og frem­ mest at tjene sin egen Fordel, denne Gang som E jer af et betydeligt Jordegods i Hovedstadens umiddelbare Nærhed. II. Ved Midten af det 18. Aarhundrede begyndte der en Opgang for det danske Landbrug1). Allerede fra omkring b Om det flg. se V. Falbe Hansen: Stavnsbaands-Løsningen og Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Standpunkt. I.Bd. S. 20 ff.