HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

217

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

lægge Vinkælderen1). At Barfred som dens Forpagter blev ilde berørt over Udsigten til at se sit Levebrød beskaaret, var kun naturligt, og .ikke mindre, at han efter sin Sæd­ vane satte haardt mod haard t. Det kom ham utvivlsomt til Gode, at han i Modsætning til sin Forgænger altid nøje havde opfyldt sine Forpligtelser og ikke overhængt Bysty­ relsen med Ansøgninger om Nedsættelse af Forpagtnings­ afgiften. Da Pengene, 200 Rdl., i Følge Stadsretten af 1443 og Privilegiet af 1609, tilfaldt Magistratens Medlem­ mer, kunde Barfred yderligere regne med Støtte i denne Forsamling, som maatte forudse, at det neppe vilde gaa saa glat med at finde en passende Erstatning. Skønt Bar­ fred omtrent samtidig havde indviklet sig i Klammeri om en Rettighed, som fra gammel Tid tilkom to af Bistrup- gaardene til at drive deres Kreaturer til Vands over en Strimmel af Benzonsdals Marker, gik Forpagtningssagen tilsyneladende glat i Orden. Uagtet de 32 Mænd i Mødet d. 21. December 1761 med 11 mod 6 Stemmer havde vedtaget at nedlægge Stadskælderen, satte Magistraten sig ud over Beslutningen og fornyede d. 11. Januar Kontrak­ ten paa 6 Aar. Der behøves dog ikke meget Kendskab til Barfreds stridbare Naturel for at gætte sig til de bevæ­ gede Debatter, der var gaaet forud. Da han yderligere havde ophidset Sindene ved at afgive en saa voldsom skriftlig Erklæring, at hans Venner i Magistraten fandt det betænkeligt at lade den komme til Forhandling blandt de 32 Mænd, tog denne Forsamling i Februar den dristige Beslutning — under Paaberaabelse af d. 12. Post i Artik­ lerne af 14. September 1659 — at udelukke ham fra Del­ tagelse i deres Møder. At Barfred ved Magistratens Vold­ giftskendelse fik Beslutningen omstødt, var vel en per­ sonlig Oprejsning, men har sikkert ikke styrket hans Ind­ flydelse eller lettet det kollegiale Samarbejde. At Mod- *) Om denne Konflikt se den udførlige Fremstilling i Villads Christensens anf. Afh. i Fra Arkiv og Museum. I. Bd. S. 537 ff.