HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

63

De fattiges Dyrehave

Spækhøker fra Borgergaden, hans Kone og to Døtre.« Og Conradsen giver ham Medhold: »Det er sandt, her kommer meget reputerlige Folk.« Serveringen er rig­ tignok en Smule enkelt: dansk Brændevin, Pomerans og Cochleare, som Gæsterne sædvanligt nyder liggende i Græsset, da Lysthusene hurtigt bliver besat. Tilfældet fører naturligvis ogsaa Frieren til denne Dyrehave og ikke til Klampenborg. I Slutnings-Sangen bringer han Stedet en poetisk Hyldest: Jeg bringer ud med dette Glas En Skaal for Stedet her. Fra nu af er den øde Plads Mig frem for alle kær. 1 Sjællands rige Skovnatur En ringe, fattig Vraa — Men her har Amor staaet paa Lur; Min Lykke her jeg saa. Men kan man nu ogsaa være sikker paa, at Hertz’s »De fattiges Dyrehave« er Børresens Beværtning paa Aadselspladsen — Mtr. 132 b? Som ovenfor nævnt bliver Navnet først rigtig slaaet fast i 60’erne, og man har i øv­ rigt aldrig i de senere Aar været helt enig om, h v o r Stedet har ligget. Dette Spørgsmaal lader sig nu besvare ud fra en Kilde, der i denne Forbindelse rnaa være den mest au­ tentiske af alle, nemlig Henrik Hertz’s egen Dagbog, der siden Digterens Død har været i hans Søns, Dr. med. Poul Hertz’s Eje. Søndagen den 26. Juli 1863 indeholder Dagbogen følgende Linier i Hertz’s sædvanlige knappe Dagbogsstil: »Vi alle ved Gamle Kalkbrænderi, hvor nu virkelig en »Fattiges Dyrehave« findes, en sand Folkeforlystelse, en Mængde originale Beværtningssteder, Bade å 2 Skilling, Karruselbane i simpel Stil. Alle saa fornøjede. Vandskier tilleje. Dansepladser. »De Fattiges Tombola« å 2 Sk., B ø r r e s e n s å 2 og 4 Sk., for hvilke man faar Nummer-