HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
62
De fattiges Dyrehave
. . . »Stedet, livor Handlingen foregaar, har i de senere Aar undergaaet flere Forandringer og kan heller ikke vel altid have det samme Physiognomi, da bl. a. større eller mindre Oplag af Brænde i Nærheden af Havnen bidrage til at forandre dets Udseende. Dog vil Forf. ikke undlade at anføre, hvorledes han har tænkt sig, at Scenen passe ligt kunde indrettes: Baggrunden tilhøjre (for Skuespil lerne) Udsigt til Søen med nogle af de om Sommeren vanligt opstillede Fiskegarn; tilvenstre et lavt Rækværk, bag hvilket ses et Par Lysthuse og en meget simpel for arbejdet Gynge til at gaa rundt. Venstre bagerste Side- coulisse et lavt Hus, foran hvilket Nedgangen til Havnen maa tænkes; hertil maaske en stor, optrukken Baad . . . Tilvenstre desuden høje Brændestabler, Ankere eller des lige og Træer. Højre Sidecoulisse Træer og Brænde stabler . . .« Hverken her — eller senere i Komedien — omtales Abekatten paa Stangen, der efter nogles Mening skulde have foranlediget Navnet »Dyrehave«. I selve Lystspillet berøres Lokaliteterne kun flygtigt. Kasketmager C o n- r a d s e n, der for at narre sin Datters Tilbeder har ført hende og Konen herud i Stedet for til den rigtige Dyre have, hvor Stævnemødet var berammet, søger at tilfreds stille de misfornøjede Fruentimmer med følgende Replik: »Ja, du ved, Barn, jeg holder meget af dette Sted. Man er her fri for Støv og Støj og Tummel. Man har den velsignede Sø bestandig for Øjnene. Man træffer gode, gamle Bekendte — og der er Skam gjort meget for Stedet i den senere Tid. Har du set Gyngen, Lise?« Men for Lise er Kalkbrænderiet blot »et trist og øde Sted«. Og Publikum? Opvarteren Anders, der tillige er Ma tros, paastaar, at »her nu allerede mangen Søndag er saa fuldt, at man ikke kan spotte ligeud . . . Hos os kommer de fineste Folk fra Byen. Her kommer hver Søndag en
Made with FlippingBook