HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Slotsholmen og Bremerholm 591 alle, som lossede eller ladede paa den ene eller anden Side af Børsen eller paa Slotspladsen, skulde betale Accise og Bropenge til Kæmneren paa Christianshavn. Da faldt den ovenfor nævnte Dom 1655. Alt 1556 findes Grønnegaards Havn anvist til Vinterleje for københavn­ ske Skibe, hvad atter var gentaget 1581, 1591, 1592 og 1634. Dog tillod Kongen 1655, inden Dommen endnu var falden, Øvrigheden paa Christianshavn at oppebære en ringe Afgift af Skibe, som søgte Vinterleje dér; men dette havde ikke synderligt Værd, da Havnen da allerede var opfyldt og ikke længer havde større Betydning. Det ud ­ taltes ogsaa i Dommen 1655, at Havnen her for Staden fra Refshale Søtønde og ind til Grønnegaards Havn fra Arilds Tid havde været Københavns rette Havn. Nielsen henregner til Grønnegaards Havn en Grund, paa hvilken det saakaldte Byens Vartegn var anbragt, som bestod i en Figur, halvt Menneske, halvt Svane (Leda med Svanen?), som Christian IV havde ført hertil 1611. Denne Figur, som først blev fjernet 1798, havde imidler­ tid sin Plads ude i Vandet ud for Indløbet til Tøjhushav­ nen, saa at Grønnegaards Havn ifølge Nielsen skulde have strakt sig paa den v. Side af Amagerbro helt forbi Tøj­ huset. 3. A m a g e r b r o . Førend Broen blev bygget, var der kun Færgefart mellem København og Amager. Der siges med Hensyn til d enn e1), at Færgefarten foregik fra et Næs, der kald­ tes Kivenæs (Kibbenæs, Ivibenæb) formedelst Folks Snak­ ken, Trætte og Kiv om, hvem der først kunde komme i Fæ rgebaaden2). Der siges ikke bestemt, om dette Næs *) Rist og Clausen, Jon Olafsens Optegnelser, I, Kbh. 1905, 55 f. 2) Dog maa bemærkes, at der i en Beretning om Fæstnings­ værkerne ved Bergenhus 15"21—^1522 nævnes et Kivenæb over Sø­ porten, bestem t til at beskærme Porten, om den blev beskudt. — Et Kivenæb ved Stockholm ophuggedes 1519 af en Tømmermand.