HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

590

Slotsholmen og Bremerholm

Oplag af Kalk, som var til Salg til københavnske Bor­ gere. 1617 udstedtes et Forbud imod at Skibe lagde til ved Slotsholmen uden paa tilladte Steder. Til de sidste maa dog aabenbart Strækningerne omkring Børsen have været regnede; thi at Skibe lagde til dér, fremgaar sikkert nok af, at der 1634 befaledes, at de, som boede overfor Børsen og henimod Proviantgaarden, ikke maatte tage Havne­ penge. Omtrent samtidig begyndte der Stridigheder mel­ lem København og Christianshavn angaaende Retten til Strækningerne ved Børsen. 1635 fældedes Dom: Køben­ havn og Christianshavn skulde hver for sig besidde sine Fortove ud til midtstrøms, og der maatte ikke ske Udskib­ ning paa Slotspladsen uden kongelig Bevilling. Men Sa­ gen stillede sig mindre klar, da det ved en Anordning 1649 bestemtes, at de, som boede ved Børsen og paa Slotsplad­ sen, fremdeles skulde høre til Christianshavns Kirke. Dette modificeredes dog 1655, da det fastsloges, at de, som boede paa Kongens Grund omkring Børsen og paa Slotspladsen, i verdslig Henseende skulde henhøre under København, og ved en Rettertingsdom af samme Aar, ifølge hvilken alle Havne omkring Børsen skulde tilhøre København. Til disse Havne henregnedes ogsaa den saa- kaldte Grønnegaards Havn, der fandtes ved Christians­ havn og strakte sig hen til og indtog en Del af den nuvæ­ rende Frederiks Kirkes Plads. Kongen havde allerede 1635 nedsat en Kommission, der skulde undersøge, hvor stor en Part København og Christianshavn kunde tilegne sig i Havnen. Denne Kommission kom dog ikke til noget Resultat, og i 1650 havde nogle Borgere ved Børsen faaet Ret til Bolværkspenge, naar Skibe laa ved deres Fortov, medens paa den anden Side Christianshavns Øvrighed tiltog sig Myndighed til at oppebære Vinterlejepenge af Grønnegaards Havn i 1641 til 1654, ja, den lod endog 1653 ophænge paa Amagerbro en Tavle med Paabud om, at