HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

577

Hesten og Løven i Kongens Have

çois de Roen eller François von Roen, som han oftest ka l­ der sig. Han hørte til en gammel Slægt af Bøssestøbere og skriver selv i et Brev af 1672 d. 29. Oktober til Krigs­ sekretæren H. Meyer, at hans Oldefar, hans Farfar og hans F a r »sind alle von die Kunst gewesen«, og at han selv ha r drevet Bøssestøberiet i 40 Aar, nemlig fra 1632. Han blev ansat som Støber ved det af Alb. B. Beh- rends i 1641 oprettede Kanonstøberi i Gli'ickstad, der kort efter 1662 gik over i Kongens Hænder. Hans første Ar­ bejde her synes at have været en Kanon fra 1642. I 1657 d. 26. Februar fik han Bestalling som Dansk Stykhopmand, fik 1660 d. 19. Juni Patent paa at støbe Kirkeklokker i Hertugdømmerne, og synes endelig 1662 d. 23. December at have faaet Bestalling som kgl. Stykkestøber med en aarlig Løn af 200 Rdlr., og samme Dato slutter han Kon­ trak t om at støbe seks hele Kartover, »ein und zwanzig Kugelen lang, ohne Ohren oder Delphinen mit schlechte Kopfen und Schiffs Trompen und sonst untadelhaft.« 1665 paatog han sig at levere et større Antal Kanoner (der siges 300 Stkr.) til Ludvig XIV. Men det kom han ikke saa godt fra. Støbningen mislykkedes, og han blev i den Anledning indviklet i en Retssag *). Han døde i 1678 og blev begravet d. 27. Februar. Kanonstøberen maatte i gamle Dage ved Siden af tek­ nisk Dygtighed i Faget være i Besiddelse af kunstneriske Evner for at kunne udstyre sine Arbejder med den Orna­ mentik og anden Dekoration, som Tiden satte Pris paa. Vi kender alle de pragtfulde Kanoner fra Christian IV.s Tid, hvor ikke blot Drue og Delphiner er udførte i Billed­ huggerarbejder, men hvor Kanonen i hele sit Løb, fra Fænghul til Mundingsgods, er dækket med Løvværk, 1) Oplysningerne om F. v. R. findes i R. A. Milit. Indkomne Sager 1672 Nr. 500, 1676 Nr. 28; Tyske Cancel. Patenter; Br. t. Generalcommissar. Pk. Nr. 61 ; — Becker Saml. t. Fr. III.s Hist.- Registret; Gltickstad Kanonstøberi. 37