HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

484

Tuleshøj

vilde Tulesliøj kun stedfæste Grænsen ved Kystens ene Ende og derfor være en utilstrækkelig og lidet fyldest­ gørende Angivelse af Omraadet for Bispens Ret. At man forøvrigt hverken ved Skovshoved eller ved Ovreaa har kunnet paavise en Høj, til hvilken Navnet kunde knyt­ tes, skal kun yderligere anføres. Efter at København og Borgen faa Aar før 1419' var gaaet fra Roskilde Biskops Eje over i Kongens,, blev den Høj, der nævnes som et af de Punkter, hvor­ til Biskoppens verdslige Magt var knyttet, nævnt som Fuldbyrdelsesstedet for Straffen over Anders Mortensøn. Naar Tuleshøj ikke skal opfattes som en Grænsebestem­ melse, men som et Sted, til hvilket Biskoppens Magt var knyttet, ligger det vel nærmest ved det Navn ikke alene at tænke paa selve Galgebakken men ogsaa paa det Tingsted, til hvilket Galgebakken hørte, og dersom der lader sig paavise en saadan Høj i Tingstedets umid­ delbare Nærhed, vil man i al Fald have vundet en ikke ringe Sandsynlighed for, at denne Høj var den gamle Tuleshøj. Man kunde da fristes til at føre denne Tanke endnu længere tilbage i Tiden og mindes Runestenen fra Salløv, der taler om »Tulen paa Salliøje«. Den Mulighed er i alt Fald ikke udelukket, at Tuleshøj netop betyder Tinghøjen, paa hvilken Tulen som Kongens Stedfortræ­ der og som Lovsigemand skiftede Ret blandt Befolk­ ningen. *) Vore bevarede Middelalderdokumenter er hverken talrige eller udførlige nok til, at man kan danne sig et i Enkeltheder fyldigt og sikkert Billede af Forholdene. Ikke mindst gælder dette om de verdslige Jurisdiktions­ forhold, om Grænser for Herreder og Birker og om deres Tingsteders Beliggenhed. Imidlertid kan det dog 1) Jfr. A. f. N. O. III R. 6 Bd. p. 219.