HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
Københavns Slot og Slotsholmene
Folk skulde have at se ved, naar de Aften og Morgen skulde blæse i Taa rne t1). 1614/15 siges, at der var en stor Lygte med 4 Piber i Slottets Port; den skulde bruges, naar fremmede Folk fulgtes hjem om Aftenen. Der tales om en Lygte paa Trappen udenfor Rentekammeret, 1624/25 ogsaa om en Lygte, som Rentemesteren brugte om Vinteren i Kam meret. Sin Vandtilførsel fik Slottet i Regyndelsen af Chri stian IV.s Tid fra Vandkunsten i København. Denne var i Uorden fra Sept. til Novb. 1603. Afløbsrenderne maatte efter Rarsiet 1603 renses af Kobber- og Blytækkere for den Urenlighed, der var bleven udkastet i dem fra adskillige Gemakker og havde forstoppet dem. Paa Lofterne opbevaredes det Korn, som kom ind fra Lenet og var henvist til Slottet. Stundom findes Be taling udredet til Plidskarle, som kastede Kornet. 4. Blandt de mange Lokaliteter udenfor Hovedbygnin gen fandtes der efter Navnene at dømme mange Stalde, dog maa det ikke overses, at flere forskellige Navne kunde gælde én og samme Stald. 1599 nævnes: Kongens store Stald, Kongens lille Stald, Kongens lange Stald, Slotsherrens Stald, Staldmesterens Stald og Rustvogn stalden. 1601/02 Kongens Livstald, Hertug Ulriks Stald, den lille Rustvognstald, den lange rejsige Stald og den lille rejsige Stald. I den lange rejsige Stald var der da 33 Svende, 6 Smede og 5 Drenge, i den lille 9 Svende og 5 Drenge. Samtidig angives, at Kongens Vognsvende 0 Taarnmanden paa Slottet skulde i Reglen blæse fra Taarnet om Morgenen Kl. 5, derpaa Kl. 10 Fra.; Kl. 5 Em. til Aftens Maal- tid og Kl. 7 til Godnat.
Made with FlippingBook