HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

457

Københavns Slot og Slotsholmene

formodes, hvis det da ikke er Slotsherrens Skrivestue, holdtes der paa Loftet Fjerkræ i Fo rraad1). Porten i selve Slottets Hovedbygning kaldtes den øverste Port, og den, som fandtes i det alene liggende Hus foran Broen, den nederste. 1599 tales der om Ar­ bejde paa Vindebroen mellem begge Slotsportene. Bunt­ mageren, som ogsaa opbevarede Kongens Pelsværk, havde et særligt Kammer over den nederste (underste) Port. Tilsvarende nævnes 1601/02 et Kammer over den øverste Port; men uden at det siges, hvem der benyt­ tede det. Et Par Steder er der Tale om »Hemmeligheder«, saaledes en ved Fadebursstuen og en til Herremændene i Kancelliet. 1622/23 opmuredes ogsaa en Hemmelighed ved Enden af det nye Kancelli. Belysningen paa Hovedtilgangene til Slottet tilveje­ bragtes ved Hjælp af Lygter. Der nævnes Lygter paa den store Vindeltrappe, formodentlig de samme, der fin­ des kaldt Lygterne paa Kongens Trappe, hvorved vel maa forstaas Vindeltrappen i Drabanttaarnet, en Lygte i Gangen udenfor Kancelliet, Lygten i den øverste Port (Vagtlygten i Slottets Port). Der nævnes ogsaa 5 Horn­ lygter, som Instrumentisten Hans Karckhoff og hans *) I Regnskabet 1617/18 nævnes første Gang Fru Kirstine Munks Kammer. Overensstemmende med, at Christian IV.s Ægteskab med hende, der blev indgaaet ^ ta a rsa ften 1615, i den første Tid skulde holdes hemmeligt, findes hendes Opholdssted paa Slottet i 1616 kaldt Jomfru Kirstens Kammer, og endnu 1616/17 siges, at Jomfru Kirstens Skrædder havde faaet Papir og Bøger til Fremstilling af Mønstre. Baade hun og hendes Moder synes at have haft Folk og Tjenere paa Slottet. I Inventariet 1638 nævnes ogsaa uden Angivelse af Beliggen­ heden den engelske Gesandts Gemak, den spanske Gesandts i Rund­ delen, det franske Gemak, Fru Vibekes Sovekammer og Prinsessens Gemak (Prins Christians Gemalindes).