HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

39

København i Aarene 1673—78

med de sædvanlige 1500, mangler der henholdsvis 936 og 12 00 Rdlr. En helt tvivlsom Indtægt var Accisen af det ost­ indiske Kompagnis Skibe. Der var sluttet den Kontrakt med Kompagniet, at der af alle hjemkommende Skibe, enten de var store eller smaa og uden videre Visitats af deres Ladning, skulde betales 100 Rdlr. Der kom stadig Skibe hjem, men der blev aldrig betalt noget, idet Di­ rektørerne paastod, at denne Kontrakt var dem paatvun­ get. Det hedder derfor stadig i Regnskaberne: Venter paa Direktionens Opgørelse, eller: Pengene kommer, naar Di­ rektørerne opfylder Kontrakten. Men det skete ikke i de 6 Aar, vi her beskæftiger os med. Dernæst var Magistraten berettiget til Tiendepenge af Arvemidler, som udførtes af Landet. Denne Indtægt faldt jo ret uregelmæssigt, men kunde undertiden ind­ bringe betydeligt. I 1676 gik en Arvepart paa 4957 Sldlr. til Malmø, og Tiendepengene blev altsaa 495 Sldlr. I 1677 fik Magistraten 240 Sldlr. i Tiendepenge efter Apoteker Johannes Kircbbofs Hustru, Ane Scharfenberg. I 1678 udførtes efter Enkedronningens Kok, afg. M. Jehan Franko, 2200 Rdlr. af Riget, og der tilfaldt saaledes Magi­ straten 220 Rdlr. o. s. v. En anden betydelig Indtægt var Halvdelen af Ros­ kilde Lens Afgifter. Magistraten fik ligeledes sin Part af Sagefald og Lejermaalsbøder, og Afgiften af Stadens Vin­ kælder nød den fuldtud. Endvidere havde Borgmestre og Raad deres egen Vang til Dyrkning ude i Bymarken. Adskillige andre Indtægter og Gebyrer gik helt uden om Kæmnerregnskaberne og skal derfor ikke omtales h e r 1). Overalt, hvor en Indtægt skal deles mellem Byen og Magistraten, bliver Delingen til Magistratens Fordel. Den faar saa vidt muligt sin Halvdel ubeskaaret, medens alle

') Se O. Nielsen, Kbhvns. Hist. V, S, 401—4.