HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

432

Kattinge Søer og Værk

somhed til Papirfabrikation end som Mel- og Gryn­ mølle, og i 1890 blev da Værket i dets gamle Skikkelse endelig nedlagt. Kornmøllen flyttedes op paa Kattinge Mark som en Vindmølle, og nede paa dens gamle Plads indrettede Etatsraad Ferslew en C e l l u l o s e f a b r i k . Det gamle Vandhjul formaaede dog ikke at drive de nye Maskiner, og et Dowson Gasværk maatte anlægges til Hjælp. Men Vandkraften brugtes dog stadig — som den nu skal bruges igen -— til Frembringelse af elektrisk Strøm. Etatsraad Ferslew opførte flere nye Bygninger, forskønnede Haven og Parken og interesserede sig i det hele taget stærkt for Ejendommen. Da saa Søerne paany skulde bortforpagtes i 1891, tilbød han at købe dem for 20.000 Kr., dog saaledes, at den aarlige Afgift af 100 Kr., som Værket betalte til Københavns Kommune, fremtidig skulde falde bort. Der­ imod tilbød han paa sin Side at frafalde en Ret til 2 Favne Bøgebrænde og noget Kvas, som Værkets Ejere hidtil havde nydt af Boserup Skov. Søernes Størrelse var paa den Tid svundet betydeligt ind. Store Sø, der i 1870 havde et Areal af c. 138 Tdr. Land, kunde nu ikke sættes til mere end 80 å 90 Tdr. Land; og Lille Sø, der paa samme Tid omfattede 22Vs Td. Land, var nu knap 15 T d r .1). Godsforvalter Ernst Petersen paa Bidstrupgaard ansaa Ferslews Tilbud for saa favorabelt, at han i en Skrivelse til Magistraten bruger den Ven­ ding, at han maa antage, Liebhaveri ha r spillet en Rolle ved dets Fremkomst; og han anbefalede kraftigt at tage imod det, saa meget mere, som man derved en Gang for alle blev fri for videre Processer og Stridigheder med Lodsejerne, der allerede havde kostet Godset anse­ lige Summer. Tilbudet blev da ogsaa straks antaget, og

9 I 1866 blev begge Søernes Areal efter ældre Opmaalinger an sat til 168 Tdr. Land (Kom. Regnskab 1866 S. 79).