HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Kattinge Søer og Værk 431 Rettighed over Resten blev anerkendt. Og Borgmesteren skyndte sig at faa Forliget udført, mens han havde det. Allerede Dagen efter, den 5. Okt., skrev han til Land­ inspektør Bentzon om at afsætte den nye Grænse i Kat­ tinge Sø, 10 Favne inden for den gamle, og til Gods­ forvalteren paa Bidstrup om snarest muligt at faa Kon­ trakten forsynet med fornødent Stempel hos Notarius i Roskilde. Og saa faldt der endelig Ro over Kattinge Sø — indtil videre. V Johannes Christiansen beholdt Fiskeriforpagtningen i Kattinge Søerne indtil 1891. Afgiften var efterhaanden bleven sat højere og højere op, sidste Gang til 300 Kr. aarlig. Men da Forpagtningen i 1891 paany blev udbudt ved Bekendtgørelse i Bladene, indkom langt højere Til­ bud, paa 800 indtil 1000 Kr. aarlig. Inden noget af disse Tilbud var bleven antaget, forandredes dog Situa­ tionen helt, idel der fremkom et Tilbud om at købe Søerne. Det var Ejeren af Kattinge Værk, Etatsraad C. Ferslew, der ønskede at komme i Besiddelse af dem. Han havde i 1884 købt Værket af Proprietær C. Chri­ stensen, der havde drevet Mel- og Grynmøllen paa Kat­ tinge Værk siden 1872, medens Stampeværket allerede den Gang var nedlagt. Etatsraad Ferslew drev ikke selv denne Møllervirksomhed; men samme Aar som han købte Ejendommen, fik en Slægtning af hans Hustru, H. C. G. Høyer, Næringsbevis som Møller paa Kattinge Værk. Ferslew selv benyttede Ejendommen som Lyst- gaard, medens Høyer og efter ham en Møller Reimers bestyrede Mølleværket som hans Forvaltere. Men snart lik den foretagsomme og iderige Mand Øje for, at Vær­ kets Vandkraft bedre kunde udnyttes i hans egen Virk