HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

425

Kattinge Søer og Værk

Sag. Vanskeligere var Forholdene ved Lille Sø, hvis Omraade ikke var saa fast bestemt, og hvor Vand­ standen til forskellige Tider kunde være meget for­ skellig. Dens normale Omraade var 221/* Td. Land; men den kunde i den tørre Aarstid svinde ind til kun at danne et Aaløb. Da Bønderne paastod, at de efter gammel Sæd havde Ret til Rørskær og Høslæt i Søen, saa langt som de kunde »soppe« ud, var Græn­ serne herfor meget flydende. Magistraten havde ofte for­ søgt at faa en Overenskomst i Stand med Bønderne; men denne var altid strandet paa, at Bønderne ikke havde kunnet eller villet bestemt formulere deres Krav, men havde betjent sig af almindetige Udtryk, som at »de kun paastode samme Ret som hidtil«, eller lignende. For at fremtvinge en Afgørelse greb da Magistraten til et radikalt Skridt. Den besluttede at lade hele Søens Areal, de 22Va Td. Land, indhegne med et Risgærde. Dette skulde være 2600 Alen langt, 2 Alen højt fra Sø­ bunden indtil 6 Tommer over Højvande, tæt flettet af Hesselkæppe imellem c. 3500 nedrammede Gærdestave. Det til Gærdet nødvendige Materiel skulde udvises i Boserup Skov. Magistratens Tjenestemænd der paa Stedet: Gods­ forvalter Fritz, Skovrider' Klüver og Skovfoged Willum- sen, var alle lige forfærdede, da de modtog Magistratens Ordre om at sætte dette Arbejde i Værk, og de viste kun meget ringe Lyst til at tage fat derpaa. I Stedet for at begynde paa Gærdselsudvisningen, som han havde faaet Ordre til, sendte Skovfoged Willumsen Bud til Bønderne i Kattinge, meddelte dem hvad der var i Gære og lod forespørge, om de tillod Kørsel med Gærdselet over deres Marker. Og da han havde faaet det Svar, som kunde ven tes: at de modsatte sig enhver Kørsel over deres Marker og i det hele protesterede mod det paatænkte Gærde, da de ansaa det af Magistraten afsatte