HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

424

Kattinge Søei’ og Værk

Fiskeren ved Kattinge til at erhverve al Fiskeretten i Søerne mod en aarlig Afgift af 30 Rdl. Kort efter tilbød to Mænd i Gundsømagle at give 40 Rdl. aarlig for Fiske­ retten; men de kom for sent med deres Tilbud. I 1836 blev Afgiften dog forhøjet til 40 Rdl. aarlig, og da Fiskeri og Rørskær i 1868 bortforpagtedes til Johannes Christi­ ansen, forhenværende Oppasser ved Set. Hans Hospital, nu boende i Fiskerhuset ved Kattinge, blev Afgiften sat til 80 Rdl. aarlig, foruden at Fiskeren, naar Godsels Herskab afholdt Jagt paa Søerne, uden Vederlag skulde stille sine Raade til Jagtselskabets Disposition, samt paa egen Rekostning holde de til Andejagten nødvendige Skydegange gennem Rørene og Sivene aabne. Endelig skulde han besørge Polititilsynet paa Søerne, det vil sige: holde alle uvedkommende borte fra Fiskeri og Rørskær. Det var en Opgave, som gav Johannes Chri­ stiansen nok at bestille. Magistratens Ret til de to Søer forblev nemlig ingen­ lunde uangrebet. Først maatte den trættes med Besid­ deren af Hovedgaarden Lindholm, der i ældre Tid, da Godsets Jorder grænsede til Søerne, havde haft Ret til at fiske i dem. Denne Ret vedblev Godset at paastaa, ogsaa efter at Magistraten ved Udskiftningen var bleven Eneejer af samtlige tilstødende Grunde; men da det om­ sider kom til iProces, vandt Magistraten Sagen, og ved en Dom af Lejre Herredsting i 1843 blev Lindholms Fordringer afviste. Men saa var der altsaa Bønderne tilbage. De paa­ stod, at de havde Alders Hævd paa at fiske og skære Rør i Søerne ud for deres Lodder. For Store Søes Ved­ kommende, hvor Grænserne mellem Søen og Lodsejerne var nogenlunde faste, kunde Magistraten dog uden Van­ skelighed hævde sin Ret; og da det i 1868 kom til Sagsanlæg mod en af Lodsejerne, som var vedblevet at skære Rør i Søen, vandt ‘Magistraten ogsaa denne