HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

373

»Fædrelandet« i Fyrrerne

Skibet Navnet »Frihed«, men strandede, fordi han ikke kendte Frihedens blinde Skær; derefter stod skibbruden paa Landjorden, for stolt til at synge ved Dørene, for gammel til at paatage sig noget Dagværk, for ung til at tigge, for fri til at slikke naadige Hænder. Ingen kendte længer ham, der elskede Frihed. Men til sidst fornam han Friheden, da Dødsenglen skrev ham Fribrev og han jordedes i F r i jord. Med bitter Ironi har Digtet til Over­ skrift: »Hvert stadigt Haab sin Genstand møder.« I 1844 trykkes igen et Digt af Pseudonymen Karl August, »en Scene i et Menageri« (Fdl. 2/2). 1 en frem­ med Stad styrter Folk en Foraarsmorgen i Trængsel af- sted, hen til et Menageri. Digteren stirrer harmfuld efter dem: Naturen er skabt til Frihed; derfor har han lovet aldrig at holde Fuglen i Bur. En Mand med et klogt og stolt Udseende kommer forbi. »Følg med,« siger han, »ved Trældommens Tønder nærer man Frihedens Ild.« Digteren gik med. I Menageriet laa en Løve i sit Bur og saa med stolt Foragt paa den gabende Mængde. Med ét strakte den sin ene Klo ud mellem Burets Stænger. En pyntet Herre, som gik og bed paa sin Stokkeknap, stand­ sede og gav Løven et Rap over Kloen og et til. Da gni­ strede Løvens Øje, den rejste sig vred og vældig og styr­ tede mod Burets Gitter, saa hele Hytten rystede. Død­ bleg fo’r Herren tilbage, gled og faldt baglænds om, saa lang han var. »Fortryder du nu din Vandring?« sagde den fremmede til Digteren. »Her har du det sande Bil­ lede paa en Tyran. At pine de bundne Nationer, det er en lystig Leg for ham, men blot man rasler med Lænken, bliver han straks bleg om Kind.« Mod Tyrannernes Magt sætter Karl August (Fdl. 10/2 44) i Tidens Aand »Ordets Magt«; thi »den, hvis Sjæl er Lyn, hans Ord er Torden.« Ordets Magt kommer ogsaa Poul Rytter tilbage til i det Digt, der ved dets Offentliggørelse i »Fædrelandet« (27/2 44) hed »Den nye Ridder«, senere fik Overskriften