HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

362

Digtekunst i Dagspressen

hans Ord, i hans Røst er der Malm; — det er Moders- maalets de hjemlige Klange, — som bruse gennem den højtyske Kvalm, — hvor han uforfærdet staar én imod mange.« Fanatismen opløfter et hvinende Skraal, haaner Folkets Skik, forbander dets Maal og støder dets kække Talsmand ud af Salen. Om Fyrsten vil beskærme de krænkedes Ret, om han med Sværdet vil ridse Grænsen langs Ejderen, det spørger vi ikke om; men vi véd, »at hin mandige Færd aldrig vorder forgæt: — Et Hurra, Godtfolk, for Peder Hiort Lorenzen!« Danskheden er Ejderdanskhed, der vil trække Grænsen efter Minderne, ikke efter Sproget. Men om Modersmaalet handler det første Digt af Ploug, der blev tryk t i »Fædrelandet«. Det var en Sang, skreven 3. Jan. 1843 til en Fest paa Skydebanen Dagen efter, ved hvilken »200 for største Delen højt ansete Bor­ gere og Embedsmænd« hyldede Peter Hiort Lorenzen. For Ploug er den Sjæl, der bevæger sig i Sprogets Rytme­ dragt, den samme, som lever i Folkets Rryst, og kun paa Modersmaalets Vinge kan Tanken flyve frit. F ra »Ran­ ders Dagblad« optager Bladet samme Aar (24/6) et Digt af Blicher om »det danske Sprog«, hvori han skildrer sig selv, som han sidder og digter i sit lille Rum og ildnes ved Tanken om, at de danske Viser, han kvæder ved Lampen, vil, naar han er død, hos Livets Børn »frem­ kalde søde Taarers milde Glæder — og vække Sjæle op af Middagsslum«. Chr. Juul, en 30aarig Litterat, vil ogsaa være med til at hædre Modersmaalet, men, siger han i et Digt (Fdl. 3/12 1843), skal det gøres for Alvor, maa vi først lære de unge Nordens Tunge at kende, Sagaerne, de gamle Skjalde. Og tror du ikke, fortsætter han, at Holberg snarere med sit Lune kan varme danske Hjerter end Te- rents med sin Latin? Eller at Ewald bedre kan vække nordiske Sympatier end en Horats med den Virak, han