HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

352

Digtekunst i Dagspressen

Smerte! Døende sank han sammen, den Heros, hvis klare og dybe Geni lod din Oldtids Hæder opblomstre paa ny.« Var det for meget, spørger Molbech (Fdl. 28 /s)> on 1 alle gik i Sørgedragt for ham som for en Broder? »Gud har lagt Sorg paa Danmark, paa vor Moder.« En navnløs Digter siger (Fdl. 3%) til Danmark, at det i tusinde Aar ikke har haft større Navn at prise. Oehlenschlager tegner i sin Kantate i Frue Kirke (Fdl. 3%) Billedet af Folket, der samler sig i store Rækker om Kisten i Kirken, rige Hæderstegn bedækker dens Laag, som om det var en Helt eller en Fyrste. Ak, gennem Taarer sukker Dan­ mark: Det var en Billedhugger; »men ej Helten, over trætte Ben, — rejste selv sig større Mindesten«. H. G. Andersen kalder i en Sang, Studenterne synger (Fdl. 3%) ved Thorvaldsens Kiste, paa den fattige Mand, i hvis Kreds han var født. Ingemann peger en Uge efter (Fdl. 8/ J paa, hvor helt og skønt Thorvaldsen udfoldede Livets Sejrs-Idé. »Kampen var ham en Leg, og hver hans Kamp var en Sejr . . . Æren fulgte hans Gang, men aldrig træl- led han for den.« Paa det kongelige Teater lød Ord af Heiberg (Fdl. 10/4) om hans Ligfærd, der blev til et Triumftog i Europas Navn; »men Verdens Sorg var lagt paa Danmarks Skuldre«. Og Hertz skildrer (Fdl. 24/5) i Studenterforeningen Folkesorgen i Bondens Hytte, i F y r­ stens Borg og ved Strandens Fiskernet, alle har faaet Del i Sorgen. Ploug priser Thorvaldsens kunstneriske Skaberkraft (Fdl. 24/5). Paafaldende lidt mærker man i disse Digte til den plastiske Evne, de besynger, intet Billede af Billedhug­ geren eller hans Værker træder frem af dem. Lige saa lidt af de Ord, hvormed »Fædrelandet« 25. Marts melder hans Død. » T h o r v a l d s e n e r d ø d ! S k ø n h e ­ d e n s Y p p e r s t e p r æ s t e r i k k e m e r e ! « gen­ tages som en Herolds Udraab 3 Gange med passende Mellemrum. »Midt under Nutidens Tryk, midt i vor Ar