HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

351

»Fædrelandet« i Fyrrerne

vi ham og hans mandige Færd — vor Kærligheds duf­ tende Blommer« (Fdl. 2-V11 44). Saa elsket var Schouw af den fremskridtsvakte Ungdom. Og 6 —700 Studenter, »til hvilke nogle Borgere havde sluttet sig«, hilser i F ak ­ keltog paa Clausen med Plougs Sang (Fdl. 23/12 44 ):

Hil dig, du Tankens højbaarne Høvding! Hil dig, du Ordets hugprude Helt!

J. C. D r e w s e n paa Strandmøllen havde i Bonden fundet en Broder, der trængte til Lys og Frihed, og havde skænket ham Broderparten af hvert Guldkorn, hans Tanke fandt; »led Bonden Nød, han fluks sin Haand op­ lod, — led Bonden Uret, han i Skranken stod«. Det er Ord fra en af Ploug forfattet »ny Vise om en gammel Mand« (Fdl. 30/io 46), sungen, da c. 100 Landboere i Oktober 1846 var samlede paa Bellevue for at fejre Bal- Ihasar Christensen, der i Maj Maaned havde været med at stifte Bondevennernes Selskab. Drewsen prises i San­ gen som den, der havde viet halvfjerde Snes Aar til Op­ lysningens og Frihedens Sag (han havde dog paa det Tidspunkt endnu ikke fyldt 69 Aar og havde vel næppe begyndt Løsningen af sin Opgave straks ved sin Fødsel). 5. Gennem alt, hvad der ellers bevægede Tiden, skar T h o r v a l d s e n s Ry. Da han dør, høres i »Fædre­ landet« et Kor af danske Digtere. Holst minder om (Fdl. 25/s 1844), hvorledes Thorvaldsens Kunst har udslettet, hvad de nordiske Vikingers Voldsfærd i gamle Dage har forbrudt mod Sydens Templer og Pauluner. Han lader Kunstnerne synge (Fdl. 3% ): »Med tunge Taarer — vi bære Danmarks Stolthed nu til Graven.« Og i en tredje Sang (Fdl. 3%) lader han italienske Sangere, endda i de­ res Modersmaal, udbryde: »Græd, Italien! græd kun af