HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

347

»Fædrelandet« i Fyrrerne

sier. Det lod til, at Kongen kendte ham, han studsede og blev lidt urolig — det var jo en af Vildmændene i det danske Vaaben. Saa gav han ham Haanden og n ik ­ kede. Og Vildmanden sagde: »Min gode Kristian Rex, du saa forleden mit Billede paa dine Tøfler og paa din Karét; nu ser du mig i Virkeligheden. Jeg er den samme, som jeg altid har været. Min Hud er haard, min Hals tyk, min brede Næve tjæret. Jeg kan nok lide en Drot, der har smukke Fagter og Lader og kan pludre Fransk og Kongelatin med alskens fremmede Magter, og du har nu engang arvet din Ret til at styre den danske Skude. Men jeg vil dog alvorlig raade dig til at passe godt paa. Unter uns vil jeg sige dig, at jeg er vred i Kammen, fordi min Tvillingbroder, han ved den anden Skjoldrand, bliver bagtalt. Selv om han brækker lidt paa det tyske — han vil nu gerne prale —, er han dog en ærlig Sønderjyde. Men fri vil han med Djævlens Vold og Magt være, selv om det er i Pagt med tyske Grever og Herrer. Jeg siger til ham: »Det danske Vaaben, det vil jeg ikke have knæk­ ket! Nu har jeg i flere Hundrede Aar staaet og holdt paa det forgyldte Skrammel, og skulde det revne og gaa i Mas, saa Fanden gale i’et. Hvor meget Dingeldangel man vil hænge omkring det, saa slaar endnu ni danske Hjerter i det — Gud véd, hvor længe.« Man siger om den tyske Prins (Kongens Svoger, Prinsen af Noer, der 1842 var udnævnt til Statholder og kommanderende General i Her­ tugdømmerne) : »For Guds Skyld, rør ham ikke!« Men jeg siger bare, simpelvæk: »Klør hans Ryg, saa slaa til! Og er dine fine Skinneben bange for Nældeblade (Hol- stens Vaabenmærke), saa træd bare fast, saa gør de ingen Skade.« Monarken saa sig hurtig om, som om der var nogen, han var angst for, og rent ud sagt, som om der hang en Mester Erik i Krogen. Men som Vildmanden med en Ed rakte Haanden frem til Pant paa, at Kongen kunde stole paa Sønderjyden, slog han paa Pauken, saa