HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

346

Digtekunst i Dagspressen

Kongen. Den lægger ham paa Sinde, at Frihedstanken er gammel i Nord, og siger frimodig: »Dens Røst, Kong Frederik, naaede til dit Øre, — med Folkesind du Fol­ kets Røst vil høre, — selv om med Malmets Klang den lyder djærv: — G iv o s d e t h e l e , e j e n r i n g e S k æ r v ! « Den 8 . Marts lyder tredje Gang en »Røst fra Folket« til Kongen. Den ønsker ham Guds Fred, forsikrer ham om, at Folket har ham kær, »thi folkelig du var i Sind og Tale«, og opfordrer ham til at stole paa Folket. Fo l­ ket vil kun Ret, og Folkeviljen er dyb og mægtig. Ved fælles Kræfter vil Byrden være let at løfte. Folkets Styrke har Vægt i Kongens Haand, men ogsaa kun ved den kan han fjerne Faren og læge Ondet. 10. Maj 1848 endelig gøres i et stort Digt, »Drøm og Virkelighed«, i sin Indgang humoristisk, i sin Udgang patetisk, Regnskabet op mellem før og nu, mellem 1847, Kristian VIII.s allerede næsten glemte Dage med deres vaklende Enevælde, og 1848, Frederik VII.s Foraarstid med Frihedens Sejrsgang: En taaget Vinterdag, siger Digteren, havde han skyndt sig til Kongens — Kristian VIII.s —- Palais. Forgemakket var stormende fuldt. Au­ diensen begyndte. »For Rangspersoner gjorde man — aparte Høflighedskunster, — og Salen var ganske lummer af — de allerunderdanigste Dunster.« Herremænd med Guldnøgle bagpaa stod og svedte af Længsel efter, at Dø­ ren skulde gaa op. En Politidirektør, der ikke vilde være ørkesløs, stod og fangede Fluer paa Væggen. I Baggrun­ den af Salen — »hinsides dette Dansegulv for Levetzauer og Haucher« (d. v. s. for Hofmarskaller) — stod der en laset Standart og under den et Slags Pauke. Ventetiden blev ham for lang, og han faldt i Søvn. Saa' havde han en underlig Drøm. Han drømte, at han stod for Kongen, med bart Bryst og bare Ben, et tykt, svært Hovedhaar og krøllet Skæg, i Næven en Stok, en Egeknub med Kna-