HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

343

»Fædrelandet« i Fyrrerne

dersen giver et stemningsfuldt Nattemaleri af Sørgetoget til Roskilde: »I hvert et Bondehus, om nok saa lille, — et Lys er tændt langs Vejen, hvor de gaa, — og i den kolde Nat ved Grøften stille — med deres Børnebørn de gamle staa! — »Nu kommer Kongens Lig! Se, Faklen brænder!« — Og Barn og Gubbe folde deres Hænder; — de glemme aldrig dette Øjeblik. — »I Jesu Navn! Farvel, Kong Frederik!« « Blicher, som i Kongen havde set paa en Gang sin faderlige Beskytter og selv en af Sorger hjemsøgt Mand, der trængte til at faa en »Glædesdraabe« i sit Bæger, og derfor, allerede mens Frederik VI levede, havde prist ham i Sang og Digt, skriver i et »Mindekvad«, »Fædre­ landet« optrykker 9. Feb.: »Jeg sang, for du varst en elskelig Drot, — en Folkeven i et Kongeslot. — Jeg sang, for din Krone med al sin Glans — mig tyktes en borger­ lig Egekrans.« 2 . I Forhold til den personlige Klang, Digtene om F re ­ derik VI har, lyder den digteriske Omtale af hans E fter­ følger officiel og upersonlig. Man kender ham endnu ikke nok. 5. Jan. 1840 aftrykker »Fædrelandet« efter »Københavns Morgenblad« 3 Digte af Gottlieb Siesby i Anerkendelse af dennes »smukke Talent«. Om K r i ­ s t i a n V I I I hedder det her, at Udødeligheds Navne­ træk først slynges ind i Kongenavnet med det folkefor- yngende Værk, man haaber af ham. Der er Forventnin­ ger, men vil de blive opfyldte? Større Tillid synes Dig­ teren at nære til »Stænderne«, de i Trediverne indførte Stænderforsamlinger: »Hver Knop, som endnu venter paa sin Brydning, — ved eder faar sin Duft og sin Be­ tydning, — hver Røst, som ellers klangløs vilde runge, — . i eders Mund biir til en Folketunge.« Kun i et Slags Slut- ningskompliment nævnes Kongen: »Stol trygt paa ham, som stole vil paa eder.« Dronningen siges i et af Digtene