HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

342

Digtekunst i Dagspi’essen

billede: De mørke Tiders Levning ligger ved hans Fød­ der, hans enevældige Magt sover med ham paa Baaren; »de gamle Vaabenfaner af Huset Oldenborg — hviske over hans Hoved sin Frygt, sin stumme Sorg«. Men uden­ for paa Pladsen flammer Livets Kraft, Folkets mægtige Stemme kræver, hvad det før har haft; det er Frihedens første Akkorder, der klinger igennem Luften, Kong »Fre­ deriks Jordeklokke er Danmarks Morgenklang«. Forarget nedlægger en dansk Digter — der er gættet paa Ole Bang — i »Søndagen« af 5. Jan. 1840 en skarp Protest mod den hjerteløse Nordmands Udtalelser.. Vi drømmer ikke om Frihedens Sol, vi lægger ikke Planer ved Frederiks friske Grav, siger han krænket. Vi sørger over Frederik; hver af os véd jo, at han elskede os alle med Faderkærlighed! — »Du, som tør Frederik haane! Ha, frække Nordmand, ti!« Munch svarer koldblodig overlegen (Fdl. 20/i 40): Jeg' troede, at et Morgenvift gik nu hen over Danmark fra Tidsørnens Fjedre, ej, at det hele unge Folk, som du, Han faar (Fdl. 10/i 40) Støtte af en Landsmand, der stiller den varme, mandige Sorg overfor det sygelige Fø ­ leri, som lader Folk »formedelst en vistnok med Rette elsket Konges Død tabe Sans og Tanke for Fædrelandets vigtigste Interesser«. Ogsaa »Fædrelandet« giver dog den almindelige Sorg Udtryk. Det optager 15. Jan. det Farvel af H. P. Holst — »Farvel! farvel! Vi bringe, Fader! med Taarer dig et ømt Farvel!« —, som et Herrekor istemte fra Platfonden over Vesterport, da Ligvognen ved Kongens Bisættelse nærmede sig denne. I Anledning af Kongens Fødselsdag 28. Jan. har Bladet Dagen efter 4 Digte: af H. P. Holst, Oehlenschlåger, J. L. Heiberg og H. C. Andersen. An- sank ned i bløde Taarer, daadløs Gru, fordi en Olding gik til sine Fædre.